Voice of the Family – et internationalt lægmandsinitiativ med rod i de større pro-life og pro-family- organisationer, som blev stiftet umiddelbart før afholdelsen af de to familiesynoder i hhv. 2014 og 2015 -offentliggjorde den 12. december en fælles erklæring fra 37 ledere af pro-life og pro-family-organisationer over hele verden, hvor de bekræfter deres ”troskab mod Den katolske Kirkes autentiske lære.”
Det sker ifølge forfatterne i en tid, ”hvor fejlagtig lære udspredes af fremtrædende medlemmer af hierarkiet, heriblandt pave Frans – et forhold, som giver anledning til forvirring og forargelse i hele Kirken.”
Den engelske originaltekst kan findes her: www.fidelitypledge.com
Her følger den fulde tekst i oversættelse:
Antallet af uskyldige børn, som i løbet af de seneste hundrede år er blevet dræbt ved provokeret abort, er større end antallet af mennesker, som har mistet livet i samtlige krige inden for det tidsrum, hvor man har pålidelige opgørelser af dødstallene. I de sidste 50 år har vi i stigende grad været vidne til angreb på den familiestruktur, som Gud har udtænkt og villet, og som giver de bedste betingelser for menneskelig trivsel og i særdeleshed for børns opdragelse og karakterdannelse. Skilsmisser, prævention, accept af homoseksuelle handlinger og partnerskaber samt udbredelsen af ”gender-ideologien” har alt i alt i foruroligende omfang skadet familien og dens mest sårbare medlemmer.
I samme periode er pro-life og pro-family-bevægelsen vokset i både størrelse og rækkevidde for at imødegå disse alvorlige onder, som udgør en trussel mod menneskeheden i såvel jordisk som evig forstand. Vores bevægelse tæller mænd og kvinder af god vilje med baggrund i mange forskellige trossamfund, som har fundet sammen i forsvaret for familien og de mest sårbare blandt vore brødre og søstre og i lydigheden mod den naturlige morallov, som er skrevet i vores hjerte (jfr. Rom 2,15). Imidlertid har pro-life og pro-family-bevægelsen i det seneste halve århundrede i særlig grad sat sin lid til Den katolske Kirkes konstante lære, som utvetydigt bekræfter den naturlige morallov.
Det er derfor med inderlig bedrøvelse, vi i de seneste år har været vidne til, at klarhed i Kirkens lære om spørgsmål vedrørende beskyttelsen af menneskelivet og familien i stigende grad er blevet erstattet af tvetydighed og tilmed af doktriner, som direkte strider mod Kristi lære og den naturlige morallovs forskrifter.
”En Broderlig Opfordring” overbragt til pave Frans i september 2015 fik underskrifter af omkring 900.000 mennesker over hele verden. Den blev efterfulgt af en ”Erklæring om troskab mod Kirkens uforanderlige lære om ægteskabet” i 2016. Den 19. september 2016 sendte fire kardinaler fem dubia til pave Frans og til Troslærekongregationen med en opfordring til at skabe klarhed om visse læremæssige spørgsmål i den postkonciliære skrivelse Amoris laetitia. I juni 2017, offentliggjorde kardinalerne deres anmodning om en audiens, som var blevet fremsendt til paven af kardinal Carlo Caffarra den 25. april 2017, men som i lighed med dubia’erne var forblevet ubesvaret. Den 23. september 2017 blev en skrivelse, Correctio filialis de haeresibus propagatis, offentliggjort af 62 katolske teologer og akademikere ”på foranledning af forekomsten af hæretiske udsagn i Amoris laetitia samt af andre ord, handlinger og forsømmelser” fra pave Frans’ side. Den 4. november 2017 havde 250 teologer, præster, professorer og forskere af forskellige nationaliteter tilkendegivet deres støtte til denne skrivelse. Forvirringen inden for Kirken bliver til stadighed mere udtalt, således som det fremgår af et brev, som for nylig blev sendt til pave Frans af en fremtrædende teolog, som bemærkede, at hans henvendelse var tilskyndet af ”uro inden for Kirken i dag, et kaos og en usikkerhed, som jeg følte pave Frans selv havde forårsaget.”[1]
Som katolske pro-life og pro-family-ledere er vi forpligtet til yderligere at henlede opmærsomheden på flere udtalelser og handlinger, som i den seneste tid i særlig grad har haft en skadelig indvirkning på vores arbejde for at værne om de ufødte børn og familien. Her følger nogle repræsentative eksempler:
- Udtalelser og handlinger, som modsiger Kirkens lære om den i sig selv forkastelige brug af præventive midler[2]
- Udtalelser og handlinger, som modsiger Kirkens lære om ægteskabets natur og det i sig selv forkastelige i seksuelle handlinger uden for ægteskabet[3]
- Godkendelsen af FN’s bæredygtige udviklingsmål, som i praksis opfordrer medlemsstaterne til at indføre fri adgang til abort, prævention og seksualundervisning inden 2030[4]
- Den valgte tilgang til seksualundervisning i kapitel 7 i Amoris laetitia og i Meeting Point-programmet udarbejdet af Det pavelige Familieråd[5]
Som ledere inden for pro-life og pro-family-bevægelsen eller som ledere af lægmandsbevægelser, som arbejder for at forsvare og udbrede kendskabet til katolsk moral- og sociallære, har vi på nært hold været vidne til den skade og den forvirring, der er forårsaget af sådanne læremæssige udsagn og handlinger. For at opfylde vores forpligtelser over for dem, vi har lovet at forsvare, i særdeleshed de ufødte børn og de børn, som i særlig grad er blevet sårbare som følge af familiens sammenbrud, må vi skaffe klarhed om vores stilling til disse spørgsmål. Vi må også vise lederskab i forhold til dem inden for vores bevægelse, som retter blikket mod os for at få råd og vejledning.
Af denne grund ønsker vi at bekræfte vores uforandrede troskab mod de nedenfor nævnte grundlæggende moralske holdninger:
- Der findes visse handlinger, som i sig selv er forkastelige, og som det aldrig er tilladt at begå[6]
- Det direkte drab på et uskyldigt menneske er altid dybt umoralsk. Derfor er abort, eutanasi og assisteret selvmord handlinger, der i sig selv er forkastelige[7]
- Ægteskabet er den unikke og uopløselige forening af én mand og én kvinde. Alle seksuelle handlinger uden for ægteskabet, herunder alle former for uægteskabelige parforhold, er i sig selv forkastelige og dybt skadelige for den enkelte og samfundet[8]
- Ægteskabsbrud er en alvorlig synd, og de der lever i et uægteskabeligt forhold kan ikke modtage bodens og eukaristiens sakramenter, før de angrer og ændrer deres liv[9]
- Forældre har førsteretten til at opdrage deres børn. Seksualundervisning bør varetages af forældrene eller under visse omstændigheder af uddannelsesinstitutioner, som vælges of kontrolleres af forældrene[10]
- Adskillelse af den ægteskabelige akts to sider – forening i kærlighed og forplantning – ved hjælp af præventive metoder er forkastelig i sig selv og har ødelæggende konsekvenser for familien, samfundet og Kirken[11]
[1] Fr. Thomas G. Weinandy explains his critical letter to Pope Francis, Catholic World Report, 1. nov. 2017
[2] ”Om ’det mindre onde’ når det drejer sig om at undgå en graviditet, taler vi om konflikten mellem det 5. og 6. bud. Paul 6., en stor mand, tillod nonner i en vanskelig situation i Afrika at bruge prævention i tilfælde af voldtægt. Man må ikke sammenblande det i sig selv forkerte i at undgå graviditet med abort. Abort er ikke et teologisk problem, det er et menneskeligt problem. Det er et medicinsk problem. Man dræber i bedste fald en person for at redde en anden. Eller måske af bekvemmelighedsgrunde? Det strider mod den hippokratiske ed, som læger skal aflægge. Det er et onde i og af sig selv, men det er ikke et religiøst onde til at begynde med, nej, det er et menneskeligt onde. Så naturligvis fordømmes ethvert drab ligesom alle andre menneskelige onder. På den anden side er det at undgå en graviditet ikke et absolut onde. I visse tilfælde som dette eller som det, jeg nævnte vedrørende den salige Paul 6., var det klart.” Catholic News Agency, 18 februar 2016. Vatikanets talsmand Fr. Lombardi bekræftede dagen efter pavens ord i Radio Vaticana: ”Antikonception eller kondom kan i særlige nødsituationer tages op til overvejelse, når der er tale om et alvorligt samvittighedsspørgsmål. Det var, hvad paven sagde”.
[3] ”I Argentinas nordøstlige landdistrikter er der en overtro: at par lever sammen og får et barn, og når barnet så skal i skole, bliver de borgerligt gift. Og når de bliver bedsteforældre, bliver de gift i kirken. Det er en overtro, fordi de siger, at en kirkelig vielse med det samme skræmmer manden! Vi må også bekæmpe sådanne former for overtro, Men i virkeligheden må jeg sige, at jeg har set en hel del troskab hos disse samlevende par, en hel del. Og jeg er sikker på, at det er et rigtigt ægteskab, de har ægteskabets nådegave netop på grund af deres troskab. Men der er lokale former for overtro.” Address of His Holiness Pope Francis at the opening of the pastoral congress of the Diocese of Rome, 16 June 2016: https://w2.vatican.va/content/francesco/en/speeches/2016/june/documents/papa-francesco_20160616_convegno-diocesi-roma.html
Teksten er citeret fra spørgerunden efter pave Frans’ tale.
I løbet af denne kongres hævdede pave Frans også, at ”det store flertal” af katolske ægteskaber er ugyldige. I udskriften blev disse ord senere ændret på foranledning af paven til ”en del”. Fr. Lombardi oplyste efterfølgende, at den reviderede tekst er godkendt af paven selv.
[4] ”Det glædede mig, at verdens nationer i september 2015 vedtog De bæredygtige Udviklingsmål, og at de i december 2015 godkendte klimaaftalen i Paris”. Message of His Holiness Pope Francis for the celebration of the world day of prayer for the care of creation: http://w2.vatican.va/content/francesco/en/messages/pont-messages/2016/documents/papa-francesco_20160901_messaggio-giornata-cura-creato.html
[5] The Meeting Point: project for affective and sexual formation, Pontifical Council for the Family: http://www.educazioneaffettiva.org/?lang=en
[6] Pave Johannes Paul 2., Veritatis splendor, 6. aug. 1993, nr. 52. og Evangelium vitae, 25. marts 1995, nr. 67
[7] Pave Johannes Paul 2., Evangelium vitae, nr. 57
[8] Love og dekreter fra Tridentinerkoncilets 4. samling, promulgeret 11. november 1563; pave Leo 13. Arcanum divinae, 10. feb. 1880; pave Pius 11. Casti connubii, 31 dec. 1931
[9] Pave Johannes Paul 2., Familiaris consortio, 22. Nov. 1981, nr. 84; Troslærekongregationen. Letter to the Bishops of the Catholic Church concerning the Admission to Holy Communion of the Faithful who are Divorced and Remarried, 4 sept. 1994; Det pavelige Råd for lovtekster: Declaration concerning the Admission to Holy Communion of the Faithful who are Divorced and Remarried, 24 juni 2000.
[10] Pave Pius 11., Divini Illius Magistri, 31. Dec. 1929; Pave Johannes Paul 2., Familiaris consortio: Pontifical Council for the Family, The Truth and Meaning of Human Sexuality, 8 dec. 1995.
[11] Pave Pius 11. Casti connubii; pave Paul 6. Humanae vitae, 25. Juli 1968.
Se artiklen i printvenlig version