Over 200 medlemmer af den amerikanske Kongres har den 11. januar underskrevet en erklæring stilet til Højesteret, hvori de opfordrer dommerne til at værne om religionsfriheden, som i amerikansk lovgivning er sikret i både den såkaldte First Amendment – en tillægslov til den amerikanske forfatning – og i en lov (Religious Freedom Restauration Act) vedtaget i 1993.
Anledningen er, at Højesteret i marts måned i år skal træffe afgørelse i en sag, som en række religiøse institutioner har anlagt mod Obama-regeringen med påstand om, at deres religionsfrihed er truet af det såkaldte HHS-dekret, som tvinger alle arbejdsgivere til at betale for deres ansattes sygeforsikringer, som vel at mærke – og det er her striden står – udtrykkeligt omfatter dækning af udgifter til abortfremkaldende præparater og sterilisationer.
Striden har stået på siden 2011, hvor Obama med et spinkelt flertal fik vedtaget sin sundhedsreform (populært kaldet Obamacare) ved bl.a. at love, at den ikke ville krænke religiøse institutioners moralske værdigrundlag. I praksis skulle det senere vise sig, at det kun var menigheder og kirkelige administrationskontorers personale, man ville friholde – ikke hospitaler, skoler, universiteter og karitative institutioner drevet af diverse trossamfund.
Særlig hårdt har HHS-dekretet ramt de katolske institutioner på grund af Den katolske Kirkes lære om prævention og abort. Den katolske Kirke i USA har hele tiden fastholdt, at man ikke er modstander af en sundhedsreform, som skal omfatte alle amerikanere, men samtidig understreget, at prævention og abort ikke kan kaldes sundhedsydelser – med mindre man betragter graviditet som en sygdom.
HHS-dekretet har reelt stillet de katolske institutioner over for valget mellem at handle i strid med deres tro eller dreje nøglen om.
Et aktuelt eksempel på dette er den katolske nonneorden The Little Sisters of the Poor, som er en af de religiøse institutioner, der har indbragt deres sag for den amerikanske Højesteret. Ordenen, der har det som sit særlige kald at tage sig af økonomisk dårligt stillede ældre og syge kvinder, blev grundlagt i Frankrig i 1839. Den omfatter i dag omkring 2400 søstre, der har over 30.000 fattige ældre i pleje i 31 lande. Den amerikanske afdeling af ordenen, som pave Frans valgte at besøge uden for det officielle program under sin rejse til USA i september 2015, har hele tiden nægtet at underkaste sig betingelserne i HHS-mandatet. Højesteret bevilgede i 2014 en midlertidig udsættelse, men den blev senere omstødt af en appeldomstol. Derfor risikerer søstrene nu – såfremt de ikke får medhold i Højesteret – at skulle betale en bøde på 70 mio. dollars, hvilket forståeligt nok vil være ensbetydende med, at de må opgive deres virke i USA.
”Vi er lykkelige og dybt taknemmelige for de mange tilkendegivelser om støtte, vi har modtaget fra så mange forskellige enkeltpersoner og grupper,” lyder kommentaren fra den øverste leder af ordenen i USA, moder Loraine Marie Laguire. ”Vi har tjent de ældre og fattige i over 175 år og beder blot regeringen om at få lov til at fortsætte vores livsgerning uden at skulle blive tvunget til at betale bøder i millionklassen”.
En af initiativtagerne til kongresmedlemmernes erklæring til Højesteret, Diane Black, understreger i et interview med www.LifeSiteNews, at det er selve religionsfriheden i USA, der står på spil i den afgørelse, som Højesteret skal træffe i marts måned. Vores erklæring, oplyser hun, er ikke blot en opbakning til søstrene, men også til over 140 sagsøgere, som repræsenterer 40 karitative religiøse institutioner, 15 bispedømmer og over 30 universiteter.
Se artiklen i printvenlig version