Så skete det, som de færreste havde troet muligt. Det amerikanske Senat vedtog den 15. december et lovforslag, som vil indefryse offentlig støtte til Planned Parenthood of America (PPA) i et år – dvs. så længe Kongressens undersøgelser af PPA’s ulovlige aktiviteter, herunder især salg af fosterdele, står på.
Det var forventet, at demokraterne ville blokere lovforslaget i Senatet. Det har de gjort tidligere, en mulighed de har, fordi der i Senatet ikke blot kræves almindeligt flertal, men 60 ud af de 100 stemmer for at få et lovforslag igennem. Republikanerne har kun 54. Derfor er det forslag, der kunne opnås enighed om, et kompromisforslag, der som nævnt kun bremser for bevillingerne i 2016. Men at det kunne gennemføres, er ikke desto mindre et markant gennembrud for Pro Life-sagen.
Lovforslaget skal den 6. januar bekræftes af Repræsentanternes Hus, men der er tale om en ren formssag, eftersom man her vedtog et lignende forslag allerede den 23. oktober. Ifølge forslaget skal de 528 mio. dollars, som PPA står til at miste, overføres til de tusinder af sundhedscentre i USA, som ikke blot er ”abortfabrikker”, men som tilbyder en bred vifte af sundhedsydelser. Der er altså ikke tale om en spareøvelse. Dermed har man også imødegået PPA’s og Hillary Clintons påstand om, at en indefrysning af organisationens offentlige tilskud vil berøve tusindvis af amerikanske kvinder adgang til helt basale sundhedsydelser.
Det næste skridt er, at Kongressens formand Paul Ryan underskriver lovforslaget og sender det videre til præsidenten, men – for der er et meget alvorligt ”men” – præsident Obama har for længst gjort det klart, at han vil nedlægge veto mod ethvert forslag af denne art. Og det er – medmindre der skulle ske et mirakel – præcis, hvad han vil gøre. Det vil ganske enkelt være umuligt for ham at slå hånden af en organisation, som han uforbeholdent har støttet gennem hele sin tid som præsident, og som har kvitteret med at støtte begge hans valgkampagner med millionbeløb. Læg hertil, at han ved at sætte sin underskrift på lovforslaget ville skabe panik blandt demokraterne og dermed også alvorligt belaste sit partis præsidentkandidat, uanset om det bliver Hillary Clinton eller en anden.
I begge kamre kræves der 67 pct. af stemmerne for at nedstemme et veto fra præsidenten. Det er ligeledes utænkeligt – ikke mindst i et valgår. Det ved republikanerne naturligvis også, så selv om de skulle beslutte sig for at bringe det til afstemning, vil det i så fald kun ske med henblik på at kunne konfrontere demokraterne med, at deres præsident og partiet som helhed vælger at stå på mål for en organisation, som systematisk har begået alvorlige lovbrud. Heri består sejren her og nu.
På det lidt længere sigt står og falder det politiske udfald af denne strid med, hvad der sker i november 2016, hvor vælgerne skal afgøre, hvem der bliver USA’s næste præsident. Men fremtiden for PPA vil også komme til at afhænge af, om dens øverste ledelse vil blive retsforfulgt, når Kongressens undersøgelser er tilendebragt. Det næste kapitel kan meget vel komme til at udspille sig i de amerikanske retssale.