Kommentarer lukket til Den katolske Kirkes Charta om Familiens Rettigheder 1852 02 februar, 2014 Kilder februar 2, 2014 Indlæg af

Den katolske Kirkes Charta om Familiens Rettigheder

Udsendt af Den Hellige Stol den 22. oktober 1983 til alle personer, institutioner og myndigheder, som beskæftiger sig med familiens kaldelse i verden af i dag.

 

Præambel

 

Under hensyn til,

 

A. at den menneskelige persons rettigheder, uanset om de udtrykkes som den enkeltes rettigheder, har en grundlæggende social dimension, som finder et naturligt og levende udtryk i familien,

 

B. at familien bygger på ægteskabet, det intime og indbyrdes komplementære livsfællesskab mellem en mand og en kvinde, som er grundfæstet i den frivilligt indgåede og offentligt udtrykte uopløselige ægteskabelige pagt, og som er åben for videregivelse af livet,

 

C. at ægteskabet er den naturlige institution, som det alene er betroet at videregive livet,

 

D. at familien, det naturlige samfundsmæssige fællesskab, eksisterer forud for staten eller et hvilken som helst andet fællesskab og har iboende umistelige rettigheder,

 

E. at familien – ud over at være en enhed i blot juridisk, social og økonomisk henseende – udgør et kærlighedens og solidaritetens fællesskab, der som intet andet fællesskab er i stand til at formidle og videregive kulturelle, etiske, sociale og religiøse værdier, som er af største vigtighed for de enkelte familiemedlemmers og for samfundets udvikling og velfærd,

 

F. at familien er det sted, hvor generationerne mødes og hjælper hinanden til at vokse i menneskelig visdom og bringe balance mellem den enkeltes rettigheder og de fordringer, som det sociale liv også stiller den enkelte over for,

 

G. at familien og samfundet, som gensidigt er uløseligt og organisk forbundne, kompletterer hinanden ved at forsvare og fremme det gode i hvert enkelt menneske og i menneskeheden som helhed,

 

H. at de erfaringer, man har gjort i forskellige kulturer i historiens løb, har vist behovet for, at samfundet anerkender og forsvarer familien som institution,

 

I. at samfundet og i særdeleshed staten og internationale organisationer bør beskytte familien ved hjælp af forholdsregler af politisk, økonomisk, social og lovgivningsmæssig karakter med henblik på at konsolidere familiens enhed og stabilitet, så at den kan udøve sin særlige funktion,

 

J. at familiens fundamentale behov, velfærd og værdier – selv om de visse steder i stigende grad nyder beskyttelse – ofte tilsidesættes og ikke sjældent undergraves af love, institutioner og af sociale og økonomiske programmer,

 

K. at mange familier er tvunget til at leve i fattigdom, hvilket forhindrer dem i at udfylde deres rolle på værdig måde,

 

L. at Den katolske Kirke – i erkendelsen af, at det gode for den enkelte, for samfundet og for Kirken selv realiseres gennem familien – altid har anset det for en del af sin kaldelse at forkynde Guds plan for alle vedrørende ægteskabet og familien, som er indskrevet i den menneskelige natur, og at støtte disse to institutioner og forsvare dem mod dem, der angriber dem,

 

M. at bispesynoden, som blev afholdt i 1980 udtrykkeligt anbefalede, at der blev udarbejdet et charta for familiens rettigheder og at dette charta blev gjort tilgængeligt for alle relevante personer og institutioner,

 

… udsender Den hellige Stol nu – efter at have konsulteret bispekonferencerne – dette ”Charta for Familiens rettigheder” og opfordrer indtrængende alle stater, internationale organisationer og alle relevante institutioner til at fremme respekten for disse rettigheder og sikre, at de faktisk bliver anerkendt og overholdt.

 

 

Artikel 1

 

Enhver har ret til frit at vælge sin civilstand og derfor til at gifte sig og stifte familie eller forblive ugift.

 

a) Enhver mand og kvinde, som har nået den giftefærdige alder, og som er i besiddelse af de fornødne åndsevner, har uden forskelsbehandling af nogen art ret til at gifte sig og stifte familie. Lovgivningsmæssige begrænsninger af denne rettighed, hvad enten de er af permanent eller foreløbig karakter, kan kun indføres, såfremt alvorlige og objektive hensyn til ægteskabet som institution og til dets sociale og offentlige betydning gør det nødvendigt. De må i alle tilfælde respektere den menneskelige persons værdighed og fundamentale rettigheder.

 

b) De, som ønsker at gifte sig og stifte familie, har ret til at forvente af samfundet, at de moralske, uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske forudsætninger er tilvejebragt, som sætter dem i stand til at udøve deres ret til som modne og ansvarlige mennesker at indgå ægteskab.

 

c) De offentlige myndigheder bør værne om den værdi, som ægteskabet som institution repræsenterer. Ugifte pars situation må ikke sidestilles med et gyldigt indgået ægteskab.

 

 

Artikel 2

 

Et ægteskab kan kun indgås ved et frit og fuldstændigt samtykke behørigt udtrykt af begge parter. 

a) Uden at underkende den rolle, som familierne i visse kulturer traditionelt spiller med hensyn til at vejlede børnene i deres valg af ægtefælle, må enhver form for tvang, som ville forhindre valget af en bestemt person, undgås.

 

b) De fremtidige ægtefæller har hver især ret til religiøs frihed. Derfor er det en krænkelse af denne ret at pålægge nogen i strid med deres samvittighed at afsværge en bestemt tro eller konfession som en betingelse for ægteskab.

 

c) På grund af den naturlige komplementaritet i forholdet mellem mand og kvinde, har ægtefællerne den samme værdighed og lige rettigheder i ægteskabet.

 

 

Artikel 3

 

Ægtefællerne har den umistelige ret til at stifte familie og træffe beslutning om afstanden mellem fødslerne og om hvor mange børn, de ønsker at få, idet de i forbindelse med en redelig afvejning af værdierne fuldt ud tager deres pligter mod sig selv, deres allerede fødte børn og familien og samfundet i betragtning og samtidig respekterer den objektive moralske orden, som udelukker brugen af antikonception, sterilisation og abort.

 

a) Aktiviteter af enhver art, der fra offentlige myndigheders og private organisationers side iværksættes i et forsøg på at begrænse ægteparrenes frihed til selv at træffe beslutninger vedrørende deres børn, er et alvorligt anslag mod retfærdighed og menneskelig værdighed.

 

b) I forholdet mellem landene må økonomisk bistand til udviklingsformål ikke gøres betinget af samtykke til præventions-, sterilisations- eller abortprogrammer.

 

c) Familien har ret til hjælp i forbindelse med fødsler og spædbørnspleje. Ægtepar med mange børn har ret til passende hjælp og må ikke diskrimineres.

 

 

Artikel 4

 

Menneskeligt liv skal respekteres og ubetinget beskyttes fra undfangelsesøjeblikket.

 

a) Abort er en direkte krænkelse af menneskets fundamentale ret til livet.

 

b) Respekt for menneskets værdighed er uforenelig med forsøg på eller udnyttelse af det menneskelige embryo.

 

c) Ethvert indgreb i et menneskes arvemasse, som ikke foretages i den hensigt at rette op på unormale tilstande, er en krænkelse af retten til legemlig integritet og er i modstrid med familiens vel.

 

d) Børn har både før og efter fødslen ret til særlig beskyttelse og omsorg. Det samme har mødrene under graviditeten og i en rimelig tid efter fødslen.

 

e) Alle børn, hvad enten de er født inden for eller uden for ægteskab, har den samme ret til samfundets omsorg i henseende til deres personlige udvikling under hele deres opvækst.

 

f) Forældreløse børn eller børn, som ikke har forældre eller værger, der kan tage sig af dem, har krav på særlig omsorg fra samfundets side. Staten må i forbindelse med plejeanbringelse eller adoption sørge for at tilvejebringe lovgivning, som støtter egnede familier, der vil åbne deres hjem for børn, der har behov for midlertidig eller permanent omsorg. Denne lovgivning må samtidig respektere forældrenes naturlige rettigheder.

 

g) Handicappede børn har ret til et miljø både i hjemmet og i skolen, som modsvarer deres behov for menneskelig udvikling.

 

 

Artikel 5

 

Da det er forældrene, der har givet deres børn livet, har de den oprindelige, første og umistelige ret til at opdrage dem. Derfor må man anerkende, at de først af alle har ansvaret for deres børns opdragelse.

 

a) Forældre har ret til at opdrage deres børn i overensstemmelse med deres moralske og religiøse overbevisning under hensyntagen til de kulturelle traditioner i familien, som tjener barnets vel og menneskelige værdighed. De bør tillige modtage den hjælp og assistance fra samfundet, som er nødvendig for, at de på passende måde kan udfylde deres rolle som opdragere.

 

b) Forældre har ret til frit at vælge skoler eller tage andre midler i brug, der er nødvendige for at opdrage deres børn i overensstemmelse med deres overbevisning. Myndighederne må sikre, at offentlige tilskud bevilges på en måde, så forældre reelt har frihed til at udøve denne rettighed uden at få pålagt uretfærdige byrder. Forældre bør ikke hverken direkte eller indirekte bebyrdes med ekstra udgifter, som på uretfærdig vis stiller sig i vejen for eller begrænser denne valgfrihed.

 

c) Forældre har ret til at sikre, at deres børn ikke er tvunget til at overvære undervisning, som ikke er i overensstemmelse med deres egen moral og religiøse overbevisning. Især bør seksualundervisningen, som det er forældrenes grundlæggende ret at varetage, altid foregå under deres opsyn, uanset om den foregår i hjemmet eller i undervisningsinstitutioner, som er valgt eller styret af dem.

 

d) Forældrenes rettigheder krænkes, når et obligatorisk uddannelsessystem, hvorfra al religiøs undervisning er fjernet, påtvinges dem af staten.

 

e) Forældrenes førsteret til at opdrage deres børn må respekteres i forbindelse med alle former for samarbejde mellem forældre, lærere og skolemyndigheder og især i de samarbejdsorganer, som har til formål at give borgerne medindflydelse på skolernes daglige virke og implementering af undervisningspolitiske målsætninger.

 

f) Familien har ret til at forvente, at de sociale kommunikationsmidler bidrager positivt til samfundsudviklingen og styrker de værdier, der er forbundet med familien som institution. Samtidig har familien, især dens yngste medlemmer, ret til i rimeligt omfang at blive beskyttet mod massemediernes negative indflydelse og angreb på familiens værdier.

 

 

Artikel 6

 

Familien har ret til at eksistere og udvikle sig som familie.

 

a) Offentlige myndigheder må respektere og støtte alle familiers værdighed, deres uafhængighed inden for lovens rammer, deres ret til privatliv, deres integritet og stabilitet.

 

b) Skilsmisse er et angreb på ægteskabet som institution og på familien.

 

c) Det familiemønster, hvor flere generationer lever sammen, bør værdsættes og hjælpes til bedre at udfylde sin traditionelle rolle som arnested for solidaritet og gensidig støtte, samtidig med at kernefamiliens rettigheder og hvert familiemedlems personlige værdighed respekteres.

 

 

Artikel 7

 

Enhver familie har ret til frit at leve sit eget religiøse liv i hjemmet under forældrenes vejledning, ligesom dens medlemmer har ret til offentligt at dyrke og udbrede troen, deltage i offentlige gudstjenester og frit vælge at deltage i religionsundervisning – uden at blive udsat for diskrimination.

 

 

Artikel 8  

 

Familien har ret til at bidrage til samfundsudviklingen ved at tage del i det sociale og politiske liv.

 

a) Familier har ret til sammen med andre familier og institutioner at danne foreninger med henblik på fuldt og helt at udfylde sin rolle og fremme det gode og beskytte familiens rettigheder og interesser.

 

b) Familiens og familieorganisationernes retmæssige rolle på det økonomiske, sociale, lovgivningsmæssige og kulturelle område må anerkendes i forbindelse med planlægning og udvikling af programmer med relation til familiens liv.

 

 

Artikel 9

Familierne har ret til at stole på, at myndighederne juridisk, økonomisk, socialt og skattemæssigt fører en familiepolitik, hvor ingen diskrimineres.

 

a) Familierne har ret til at leve under økonomiske betingelser, som sikrer dem en levestandard i overensstemmelse med deres menneskelige værdighed og deres muligheder for at udvikle sig fuldt ud. De må ikke hindres i at erhverve eller bevare private ejendele, som bidrager til familiens stabilitet. Den lovgivning, som vedrører arv og videregivelse af ejendom, må respektere familiemedlemmernes behov og rettigheder.

 

b) Familierne har ret til sociale ydelser under hensyntagen til deres behov, især når en eller begge forældre dør på et tidligt tidspunkt, eller en af forældrene forlader familien, rammes af en ulykke, af sygdom, invaliditet eller arbejdsløshed, eller når som helst familien må bære ekstra byrder for at tage vare på sine medlemmer på grund af alderdom, fysiske og mentale handicaps eller børnenes uddannelse.

 

c) Ældre har ret til i deres egen familie, eller hvis dette ikke er muligt, i dertil indrettede institutioner at leve under forhold, som kan give dem en alderdom i ro og fred med aktiviteter, som er forenelige med deres alder, og som gør det muligt for dem at deltage i det sociale liv.

 

d) Straffelovgivningen og retningslinjerne for behandling af kriminelle må tage hensyn til familiens rettigheder og materielle behov og især familiens behov for at bevare sin enhed, således at den indsatte kan opretholde kontakten med sin familie, og familien kan få den nødvendige økonomiske støtte i forvaringsperioden.

 

 

Artikel 10

 

Familierne har ret til at leve under sociale og økonomiske forhold, hvor arbejdet organiseres på en måde, som tillader familiens medlemmer at leve sammen, som ikke lægger hindringer i vejen for familiens enhed og velfærd, ikke skader familiemedlemmernes helbred eller familiens stabilitet, men giver dem mulighed for at holde ferie, så de kan hvile ud og komme til kræfter.

 

a) Arbejdslønnen skal  være tilstrækkelig stor til, at man kan stifte familie og forsørge sin familie – eller suppleres af sociale ydelser så som børnetilskud eller aflønning af en af forældrenes arbejde i hjemmet. Det bør være sådan, at mødre ikke er nødt til at arbejde uden for hjemmet, således at det skader familielivet og især børnenes opdragelse.

 

b) Moderens arbejde i hjemmet må anerkendes og respekteres på grund af dets værdi for familien og samfundet.

 

 

Artikel 11

 

Familien har ret til en anstændig bolig, der kan rumme alle familiens medlemmer, og som har en beliggenhed, der opfylder familiens og lokalsamfundets krav til basale faciliteter.

Artikel 12

 

Migrant-familier har samme ret til beskyttelse som andre familier.

 

a) Indvandrede familier har ret til respekt for deres kultur og ret til at modtage støtte og hjælp til at blive integreret i det samfund, de bidrager til.

 

b) Gæstearbejdere har ret til at blive forenet med deres familier så hurtigt som muligt.

 

c) Flygtninge har ret til at modtage hjælp fra offentlige myndigheder og internationale organisationer med henblik på at kunne blive forenet med deres familier.