Den traditionsrige March for Livet fandt som sædvanlig sted den 22. januar i Washington DC – denne gang på trods af den usædvanligt voldsomme snestorm, der hærgede den amerikanske østkyst. Det bevirkede, at antallet af deltagere kun nåede op på anslået halvdelen af sidste års halve million, hvilket dog ikke på nogen måde afsvækkede budskabet fra deltagerne og de mange talere. Marchens motto var i år: ”Pro-life and pro-woman go hand in hand” – hvilket blandt andet kan ses som en replik til abortlobbyens ofte gentagne påstand om, at det er dem og ingen andre, der varetager kvindernes sande interesser.
Marchen begyndte med en bøn under ledelse af den græsk-ortodokse metropolit Evangelos. Andre ortodokse biskopper samt en række katolske biskopper deltog i bønnen. Det gjorde også medlemmer af ”The Little Sisters of the Poor” – en katolsk søsterorden med det særlige kald at tage sig af ældre fattige kvinder. Deres tilstedeværelse var motiveret af, at de for nylig har lagt sag an mod Obama-regeringen, der som et led i implementeringen af Obama-care vil tvinge alle – også religiøse – institutioner til at betale for eventuelle ansattes forbrug af prævention, herunder abortfremkaldende præparater.
Se herom også: Paven i USA: Stående ovationer, men også kritiske røster – især sidste afsnit: Forsvar for religionsfriheden
Blandt talerne var medlem af Repræsentanternes Hus Chris Smith, som for nylig spillede en central rolle vedtagelsen i begge kamre af den lov, som ville have bremset den offentlige støtte til abortkoncernen Planned Parenthood of America, hvis ikke præsidenten havde nedlagt veto mod den. Han opregnede de mange pro-life-sejre – 282 i alt – som siden 2010 har begrænset adgangen til abort i de enkelte delstater, og sagde: ”Inden længe vil der ske det, at Amerika vil beskytte de svageste og mest sårbare. Og i al fremtid vil hver og en af jer have spillet en afgørende rolle i denne ekstremt vigtige menneskerettighedskamp.
Flere talere understregede på linje med Marchens motto, at abort ikke har noget med kvindesag at gøre. Således den tidligere medarbejder ved det mondæne mode- og livsstilsmagasin Cosmopolitan, Sue Ellen Browder, som fortalte, at hun tidligere ”propaganderede for abort som vejen til empowerment” – dvs. kvinders mulighed for at opnå magt og indflydelse i samfundet. Men,” tilføjede hun direkte henvendt til tilhørerne, ”nu er det jer og ikke Planned Parenthood, jer og ikke abortlobbyen, som repræsenterer den autentiske kvindebevægelse i det 21. århundrede!
Carly Fiorina, (fra 1999-2005 administrerende direktør (CEO) for Hewlett-Packard og p.t. med i opløbet om at blive republikanernes præsidentkandidat) konstaterede tilsvarende, at den progressive elite ”har afsporet kvindesagen og gjort den til en venstredrejet politisk ideologi, hvor kvinder ved valgene bliver stillet op mod mænd og brugt til at fremme en bestemt politisk agenda.”
”I stedet for at give kvinder mulighed for at lade deres røst høre i debatten” fortsatte hun, ”undertrykker den ideologiske feminisme samtalen på vores universiteter og i medierne ved at afvise enhver, som ikke deler deres værdier.”
Kardinal Timothy Dolan, som er formand for den komité i den amerikanske bispekonference, der beskæftiger sig med pro-life-aktiviteter, sagde i en prædiken aftenen før marchen, at ”vi alle kommer her i tillid til, at Jesus vil helbrede os og vores nation for den urene ånd, som aldrig ophører med at friste os til at behandle det enkelte menneske med mindre end den værdighed, som det fortjener, eller menneskelivet med alt andet end den ærbødighed og kærlighed, Gud forventer af os.”
I ugen før skrev kardinal Dolan et brev til Kongressen i anledning af årsdagen for den højesteretsdom, der i 1973 gjorde abort lovlig i samtlige amerikanske stater. Heri kritiserer han Barack Obamas og andre ledende demokraters ”ekstreme ideologi”, der stiller sig hindrende i vejen for at indføre en lovgivning, der gør det muligt for sundhedspersonalet at nægte at medvirke ved abortindgreb, hvis det strider imod deres samvittighed. ”Uden hensyn til amerikanernes betænkeligheder ved abort fastholder en magtfuld og pengestærk lobby, at der ikke er noget problem,” skrev han, ”at abort blot er et af mange ”tilbud” til kvinder, som umærkeligt skal integreres i vores sundhedssystem og i vores liv.”
Se artiklen i printvenlig version