Østrigsk filosof: Pave Frans vender Kirkens lære på hovedet
Kommentarer lukket til Østrigsk filosof: Pave Frans vender Kirkens lære på hovedet 1412 16 juni, 2016 Nyheder juni 16, 2016 Indlæg af

Østrigsk filosof: Pave Frans vender Kirkens lære på hovedet

Endnu en katolsk filosof, som har stået pave Johannes Paul 2. nær, har taget bladet fra munden og kritiseret dele af pave Frans’ skrivelse Amoris laetitia.

Læs også: Et brud med Kirkens konstante lære – Robert Spaemann om Amoris laetitia

I en artikel på det italienske nyhedssite Corrispondenza Romana anklager Josef Seifert[1] paven for mange steder i skrivelsen, hvor der tales om Guds barmhjertighed, at vende Kirkens lære på hovedet. ”Efter min opfattelse”, skriver Seifert, ”vil dette kunne udløse en lavine af skadelige konsekvenser for Kirken og sjælene.”

Seifert tager udgangspunkt i den bibelske beretning om Jesu’ møde med kvinden, der er grebet i ægteskabsbrud (Joh 8,1-11). Guds Søn, siger han, fordømmer ikke kvinden, som ifølge Moseloven var hjemfalden til dødsstraf, men viser hende barmhjertighed. Men med tilgivelsen følger der en betingelse: ”Gå, og synd fra nu af ikke mere.”

Det er denne dimension, påpeger Seifert, som er fuldstændigt fraværende i paragraf 299, hvor der udelukkende insisteres på, at den fraskilte gengifte ikke må føle sig udelukket af det kirkelige fællesskab, men som ”et levende medlem af Kirken”. Det er der i sig selv ikke noget forkert i, bemærker Seifert, men skrivelsen undlader helt at komme ind på sagens kerne: kaldet til omvendelse.

Seifert minder om, at Jesus 15 steder i NT udtrykkeligt advarer disciplene om faren for evig fortabelse som følge af dødssynder, mens pave Frans i paragraf 297 skriver, at ”ingen kan blive fordømt for evigt, fordi det strider mod Evangeliets logik.” Og mens Paulus i Første Korintherbrev (6,9) siger, at hverken utugtige eller ægteskabsbrydere (som ikke har omvendt sig) skal arve Guds rige, fortæller pave Frans ægteskabsbryderne, at det er muligt at leve i Guds nåde, og at de ved at modtage eukaristien kan vokse i nåden uden at omvende sig og afbryde deres uægteskabelige forhold.

Ligeledes henviser Seifert til Første Korintherbrev 11,27-29, hvor Paulus advarer om, at uværdig modtagelse af sakramentet kan føre til fortabelse: ”Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod … For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.”

”Med andre ord,” siger Seifert, ”er dette en helligbrøde, som bringer ens egen sjæl i fare. Pave Frans, som end ikke nævner muligheden for fortabelse, fortæller dem, der lever i et uægteskabeligt forhold, at de under visse omstændigheder, som skal vurderes fra sag til sag, kan modtage den hellige kommunion uden at ændre deres liv og således fortsætte med at leve i et uægteskabeligt forhold.”

Han bemærker endvidere, at pave Frans i skrivelsen fortolker Kristi bud som slet og ret udtryk for et ideal, som de færreste er i stand til at leve op til – som om de blot var forslag eller henstillinger alene henvendt til dem, som stræber efter den højeste form for fuldkommenhed, og ikke påbud, der gælder alle.

Afsluttende spørger Seifert: ”Hvordan kan en sølle lægmand som jeg tillade mig at kritisere paven? Hertil svarer jeg: Paven er ikke ufejlbar, når han ikke taler ex cathedra. Diverse paver (såsom Honorius 1.) er blevet kætterdømt. Af kærlighed til og barmhjertighed med de mange sjæle er det vores hellige pligt at kritisere vore biskopper og dermed endog vor kære pave, hvis de forvilder sig bort fra sandheden, og hvis de skader Kirken og sjælene. Denne pligt har fra første færd været anerkendt i Kirken.”

Og han tilføjer: ”Pave Frans har selv opfordret os til at gøre netop dette: at kritisere ham i stedet for at lyve eller lefle for den katolske verden. Lad os tage hans ord til os, men lad os gøre det i ydmyghed og i kærlighed til Jesus og hans hellige Kirke, så at vi kan tørre Jesu tårer og ære Gud in veritate.

[1] Josef Seifert, født i Østrig 1945. Professor, dr. phil. i filosofi og fra 1980-86 leder af International Academy of Philosophy i Irving, Texas. Fra 1986-2007 rektor for Internationale Akademie für Philosophie i Liechtenstein og 2004-2011 rektor for IAP ved Pontificia Universidad Católica de Chile i Santiago i Chile. Siden 2012 professor ved Academia Internacional de Filosofía – Instituto de Filosofía Edith Stein i Granada, Spanien. Han er gift og har seks børn.