Richard Dawkins: Det er umoralsk ikke at abortere et barn med Down’s syndrom
Kommentarer lukket til Richard Dawkins: Det er umoralsk ikke at abortere et barn med Down’s syndrom 540 22 august, 2014 Nyheder august 22, 2014 Indlæg af

Richard Dawkins: Det er umoralsk ikke at abortere et barn med Down’s syndrom

 

Den engelske populærvidenskabelige forfatter og militante ateist Richard Dawkins har vakt furore på Twitter med sine udtalelser om børn født med Down’s syndrom. I et svar til en kvinde, som skrev, at hun var i tvivl om, hvordan hun skulle forholde sig til at være gravid med et barn med Down’s syndrom, skriver han: Få en abort og prøv igen. Det ville være umoralsk at sætte det i verden, hvis du har muligheden for at fravælge det.”

Samtalen begyndte med, at Dawkins betegnede Irland som en civiliseret nation – undtagen på dette område, hvormed han hentydede til Irlands restriktive abortlovgivning. En anden Twitter-bruger spurgte ham dernæst, om han virkelig mente, det var civiliseret, at man i England og Wales havde aborteret 994 mennesker med Dawn’s syndrom i 2012. Hertil svarede han: ”Ja, det er meget civiliseret. Der er tale om fostre, som bliver diagnosticeret, inden de har menneskelige følelser.” Han tilføjede, at forældre, der vælger at sætte et barn med Down’s syndrom i verden, med stor sandsynlighed dømmer sig selv og barnet til et byrdefuldt og ulykkeligt liv. Det vigtigste for ham var, skrev han, at forældrene og barnet ikke bliver udsat for lidelser: Min moral bygger på ”et ønske om at forøge summen af lykke og reducere summen af lidelser i verden.”

De fleste forældre til børn med Down’s har imidlertid svært ved at genkende det lidelsesfulde liv, Dawkins fremmaner. En større undersøgelse har således vist, at 99 pct. af børnene betegner sig selv som lykkelige, mens kun 4 pct. af forældrene svarer, at de fortryder at have fået barnet – over 90 pct. at de elsker barnet og er stolte af det.