Pave Frans om kampen mellem gode og onde kræfter i universet
Kommentarer lukket til Pave Frans om kampen mellem gode og onde kræfter i universet 603 02 oktober, 2014 Nyheder oktober 2, 2014 Indlæg af

Pave Frans om kampen mellem gode og onde kræfter i universet

 

Helt fra begyndelsen taler Bibelen til os om Satan, forføreren, der vil ødelægge os

I sin morgenprædiken mandag den 29. september, festen for de hellige ærkeengle Michael, Gabriel og Rafael, talte pave Frans med udgangspunkt i dagens læsninger om den del af Guds skaberværk, som i den nikænske trosbekendelse kaldes de ”usynlige ting”, nærmere bestemt englene og de faldne engle: Satan og dæmonerne.

I Daniels bog kapitel 7 berettes der om, hvordan Daniel i en dommedagsvision ser ”dyret” blive tilintetgjort og overgivet til flammerne og dernæst Menneskesønnen komme fra skyerne og blive ført frem for Faderen, som overdrager ham ”herredømme, ære og kongerige”(14). Tilsvarende i Johannes’ Åbenbaring beskrives det, hvordan ærkeenglen Mikael og hans engle går i krig med dragen og besejrer den: ”Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.”(9-10). Og endelig, i dagens evangelium (Joh 1,47-51) taler Jesus til Nathanael og siger: ”I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.”

Om kampen mellem Gud og Djævelen sagde pave Frans:

”Denne kamp finder sted, efter at Satan har forsøgt at tilintetgøre kvinden, som skal føde barnet. Satan prøver altid at tilintetgøre mennesket, det menneske, som Daniel så i herlighed, og som Jesus fortalte Nathanael ville komme i herlighed. Helt fra begyndelsen taler Bibelen til os om dette: Satan, forføreren, der  vil ødelægge os. Måske fordi han misunder os. I Salme 8 læser vi: ’Du har gjort det [mennesket] kun lidt ringere end Gud … alt har du lagt under dets fødder,’ og denne blændende intelligente engel kunne ikke tåle den ydmygelse, det var, at et lavere væsen skulle være ham overlegen. Derfor prøvede han at tilintetgøre det.”

Og han fortsatte:

”Så mange projekter – undtagen dem, der drejer sig om vores egen frelse – men rigtig mange projekter, der går ud på at gøre menneskeheden mindre menneskelig, er hans værk, simpelthen fordi han hader menneskeheden. Han er snu. De første sider i Gl. Testamente fortæller os det, han er snu. De ting, han  lægger frem for os, vil han have os til at tro er noget godt. Men hans mål er ødelæggelse. Og englene forsvarer os. De forsvarer menneskeheden, og de forsvarer Gud-mennesket, Jesus Kristus, som er det fuldkomne menneske. Det er derfor, Kirken ærer englene, fordi de ønsker at være i Guds herlighed – de er i Guds herlighed, fordi de forsvarer det store mysterium om Gud, at Ordet blev kød…”

”Gudsfolkets opgave, sagde paven, ”er at stå vagt om mennesket, mennesket Jesus, fordi han er det menneske, som giver alle mennesker liv”. Satan har derimod for at ødelægge mennesket udtænkt ”humanistiske forklaringer, som er vendt mod mennesket, mod menneskeheden og mod Gud”.

”Denne kamp er den virkelighed, vi som kristne lever med hver eneste dag, i vore hjerter, i vort liv, i vore familier, i vort folk, i vore kirker … Hvis vi ikke kæmper, bliver vi besejret. Men Herren har først og fremmest givet denne opgave til englene: at gå i kamp og sejre. Og den sang i Johannes’ Åbenbaring, som kommer lige efter denne kamp, er så smuk:

”Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han, som dag og nat anklagede dem for Gud.” (12,10).

Paven afsluttede sin prædiken med en opfordring til de tilstedeværende om at bede til ærkeenglene Mikael, Gabriel og Rafael om, at de må fortsætte kampen for at værne om menneskehedens største mysterium: at Ordet blev menneske, døde og opstod igen.