4 3665 21 juni, 2014 Spørg om troen juni 21, 2014 Indlæg af

Om små og store synder

Spørgsmål:

Hvordan forholder I jer til dødssynder i dagens Danmark?
Når I eksempelvis begår frådseri, kan og skal det så skriftes?
Eller kommer det an på om det er en bevidst eller ubevidst handling?
Betragter I stadig dødssynderne som de store synder eller er der mere fokus på svaghedssynder? For mange af synderne er vel også et udtryk for svaghedssynder?
På forhånd tak! Kristiane

Kære Kristiane,

Kirken skelner mellem dødssynd og tilgivelig synd. For at noget kan være en dødssynd  skal det dreje sig om en alvorlig sag – det kunne f.eks. være et drab eller en krænkelse af et andet af de 10 bud. Dernæst skal den, der begår synden, være bevidst om, hvad han eller hun gør, og der skal være tale om et overlagt valg (jeg ved, det er forkert, men jeg vælger at gøre det alligevel).

Mennesket har i kraft af sin frie vilje mulighed for at træffe et sådant valg, som gør, at man frivilligt bliver adskilt fra Guds kærlighed og nåde. Hvis en sådan synd ikke bliver angret og skriftet, risikerer man udelukkelse fra Guds rige efter døden og den evige død i helvede. Det er naturligvis Gud (ikke Kirken), der til syvende og sidst fælder en sådan dom.

I den anden ende af skalaen er der de såkaldt tilgivelige synder, altså alle de synder (herunder undladelsessynder) som vi hele tiden begår. Sådanne “småsynder” afskærer os ikke fra Guds kærlighed og fører derfor ikke til evig fortabelse, men svækker kærligheden. Du bruger udtrykket “svaghedssynder” og nævner som eksempel “frådseri”. De fleste af den slags synder vil sandsynligvis befinde sig inden for kategorien “tilgivelige synder”. Her skal man dog være opmærksom på, at al synd er ulydighed mod Gud, og at den ene synd har en tilbøjelighed til at føre den næste med sig og efterhånden svække samvittighedens stemme i os. Kirken anbefaler derfor, at man regelmæssigt skrifter sine synder og i hvert fald skrifter alvorlige synder én gang om året.

Altså: Dødssynder er og bliver dødssynder, men hvor alvorlig en synd er, og hvilke konsekvenser den har for vores forhold til Gud, kan det være svært for os mennesker at dømme om i hvert enkelt tilfælde. Vi kan kun dømme ud fra hvad vi ser. Gud derimod kan se ind i os og læse vores inderste tanker, følelser og motiver. Det allervigtigste i denne sammenhæng er, at Gud i sin barmhjertighed tilgiver selv vores værste synder, hvis vi vel at mærke oprigtigt angrer dem og beder om hans tilgivelse i skriftestolen. Derfor er skriftemålet (bodens sakramente) en ufattelig stor gave, som hele livet igennem hjælper os til en ny begyndelse, hver gang vi er “snublet”, og hjælper os videre i vores personlige udvikling som kristne.

Som pave Frans ofte har sagt:”Gud bliver aldrig træt af at tilgive; det er os, der bliver trætte af at bede om Hans barmhjertighed.” (Evangeliets Glæde, 3, s. 14 i den danske version)

4 kommentarer

  1. Susanne

    Jeg har læst lidt om små og store synder. Jeg tænker meget over hvor vidt medlemskab af en frimurerloge er at betragte som en synd og i så fald en utilgivelig en af slagsen? – Al den stund at den katolske kirke siges at være modstander af frimurerordner.

    Svar

  2. Skrevet af
    Torben Riis

    Det er korrekt, at den katolske Kirke er modstander af frimurerordner, således at forstå, at man ikke både kan være katolik og medlem af en sådan orden. En katolik, der melder sig ind i en frimurerorden begår en alvorlig synd og vil derfor ikke kunne gå til kommunion (modtage alterets sakramente). Det fremgår klart af en erklæring fra Troslærekongregationen 26. november 1983, hvor det siges, at Kirkens lære, hvad det angår, er uændret, selv om det ikke længere fremgår af den kanoniske lov.
    De vigtigste årsager til dette er, at frimurerordnerne både med hensyn til ritualer, bønner, moralkodeks og tilbedelse optræder som en religion, som ikke er forenelig med kristendommen, og at de er hemmelige selskaber, hvor medlemmerne aflægger hemmelige løfter, der fordrer ubetinget troskab mod ordenens ledelse. Hertil kommer, at et af frimurernes mål – historisk set – har været at ødelægge den katolske Kirke.
    I vore dage og i et land som Danmark ligner formurerordnerne ofte rent selskabelige og ofte også velgørende mandeklubber, men forbudet mod at deltage står ikke desto mindre ved magt og kan heller ikke, understreges det i Troslærekongregationens erklæring, ændres af den lokale kirkelige myndighed.
    Mvh
    Torben Riis

    Svar
  3. Christopher

    After a nightmare of many years at a catholic boarding school, where corporal punishment was dished out as a normal practice, by what I would define, as sadistic clergy I have found it difficult to categorise all mortal sins under the heading of punishment in hell for eternity. There must be a distinction between neglecting going to sunday mass , and a habitual murserer. What is your opinion on this please?

    Svar

    1. Skrevet af
      Torben Riis

      Hello Christopher,
      Of course there is a distinction between commititting a murder and not attending Sunday mass. In fact you can make all kinds of distinctions. What really matters is to what degree your sin takes you away from God and the sacraments. If your problem is that you have stopped going to church after your nightmare, the best advice I can give you is to reconsider that decision (easy for me to say, I know). I say this nevertheless because the only person who can give you a new start is Jesus Christ and he is in his Church, in his sacraments (the holy mass, the sacrament of penance) In fact he is waiting for you and the worst thing you can do is to despair of his ability to “heal your wounds”.
      Best regards
      Torben

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *