Lars Løkke blandt venner på de bonede gulve i FN
Kommentarer lukket til Lars Løkke blandt venner på de bonede gulve i FN 124 21 september, 2017 Nyheder september 21, 2017 Indlæg af

Lars Løkke blandt venner på de bonede gulve i FN

Det er ikke gået upåagtet hen i de førende amerikanske Pro Life-medier, at Lars løkke Rasmussen under sit nylige besøg i FN, hvor han deltog i den 72. generalforsamling, benyttede lejligheden til at profilere sig som talsmand for den internationale abort- og befolkningslobby.

Løkke kunne stolt meddele, at Danmark kaster 315 millioner ekstra støttekroner efter diverse såkaldte familieplanlægningsorganisationer som en reaktion på, at amerikanerne med genindførelsen af Mexico City-politikken har smækket kassen i for organisationer, som promoverer og udfører aborter i lande uden for USA.

Til DR Nyheder (som efterfølgende blev refereret af hhv. LifeSiteNews og LifeNews.com) sagde han bla.: ”Det er et klart budskab til Amerika. Hvis nogen kaster faklen, må andre samle den op. Verden har brug for lederskab.”

Ja, du læste rigtigt, verden har brug for klarsynede og idealistiske ledere som Lars Løkke – så har vi hørt det med – og lad os i den forbindelse ikke glemme hans udviklingsminister Ulla Tørnæs, som allerede i februar aflagde den rituelle troskabsed til abort- og befolkningslobbyen, som bl.a. tæller UNFPA (FN’s befolkningsfond), som nu betænkes med 145 mio. af danskernes skattekroner til … ja, til hvad?

Ifølge DR Nyheder ”til information og vejledning om familieplanlægning, bl.a. i Uganda.” Og det lyder jo tilforladeligt nok, hvis det ikke lige forholdt sig sådan, at ”familieplanlægning” i FN-bureaukratiets jargon i  hovedsagen dækker over sterilisationer og aborter med eller uden tvang. Det samme gælder udtryk som ”seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder”, som ifølge Ulla Tørnæs er ”nøglen til udvikling”.

Det fænomen, vi her har med at gøre, er, hvad George Orwell kaldte ”newspeak”, altså sproglig manipulation med det formål at tilsløre, hvad det egentlig er, vi foretager os i den 3. verden – i denne sammenhæng, at vi med UNFPA som håndlangere medvirker til at implementere det kinesiske befolkningsprogram, der nu som før indbefatter tvangsaborter og tvangssterilisationer.

Hvad dette angår, meddeler DR Nyheder følgende: ”UNFPA skriver i en pressemeddelelse på sin hjemmeside, at beslutningen [dvs. USA’s beslutning om at droppe støtten til UNFPA, red.] er truffet på ”en fejlagtig påstand” om, at agenturet støtter tvangsabort eller ufrivillig sterilisering i Kina.”

At der ikke er tale om en fejlagtig påstand, men derimod om et direkte løgnagtigt dementi fra UNFPA’s side, kunne DR Nyheder have forvisset sig om ved at læse organisationens strategiplan for de næste 5 år, hvor der under omtalen af samarbejdet med Kina står, at planen vil blive implementeret i overensstemmelse med de nationale retningslinjer, som er udstukket af det kinesiske kommunistpartis 18. centralkomité.

Læg hertil, at det amerikanske udenrigsministerium i en rapport fra fra 2016 konstaterer, at myndighederne i en lang række kinesiske provinser – også efter at man i visse tilfælde har tilladt familierne at få to børn – uændret opretholder kravet om, at kvinderne skal abortere, såfremt de overskrider deres kvote.

Sådan er det, og sådan har det været i årtier, hvor samarbejdet mellem UNFPA og Kina har stået på. Det  findes der rigelig dokumentation for. Her blot et enkelt eksempel: I 2002 modtog UNFPA’s tidligere vicegeneralsekretær Nafis Sadik ifølge Washington Times en hæderspris fra Kinas statslige kommission for familieplanlægning med tak for godt samarbejde i perioden 1987-2000. Den kvitterede hun for med bl.a. disse ord: Når jeg ser tilbage, fyldes jeg med stolthed over den støtte, UNFPA og jeg selv har fået fra den kinesiske regering og det kinesiske folk, ligesom jeg også er stolt af, at UNFPA traf den kloge beslutning ikke at give efter for presset udefra, men fortsatte det frugtbare samarbejde med Kina.

”Presset udefra” kom fra den amerikanske regering i George Bush’s embedsperiode, hvor man af præcis de samme årsager som i dag indefrøs bidraget til UNFPA.

Det siger noget om vores politikere, at de følgagtigt og opportunistisk allierer sig med et af denne verdens mest brutale diktaturer, ligesom det siger en del om de danske nyhedsmedier, at de som hovedregel stiller sig tilfreds med at fungere som mikrofonholdere for abortlobbyens propaganda.