Kommentarer lukket til Kardinal Kasper om sine afrikanske bispekolleger: Man kan ikke tale om dette her med afrikanere og folk fra muslimske lande 623 15 oktober, 2014 Nyheder oktober 15, 2014 Indlæg af

Kardinal Kasper om sine afrikanske bispekolleger: Man kan ikke tale om dette her med afrikanere og folk fra muslimske lande

Kardinal Kasper har ikke høje tanker om sin afrikanske kolleger

Kardinal Kasper har ikke høje tanker om sine afrikanske kolleger

Koordinatoren for den internationale koalition af familieorganisationer Voice of the Family, Maria Madise har opfordret kardinal Walter Kasper til offentligt at undskylde sine bemærkninger i et interview den 15. ds. på nyhedssitet Zenit om de afrikanske biskopper.

I interviewet kommenterede kardinal Kasper de afrikanske biskoppers modstand mod den homoseksuelle agenda og sagde herom:

Kasper: Problemet er også, at der er forskellige problemer på forskellige kontinenter og i forskellige kulturer. Afrika er fuldstændig forskellig fra Vesten, de er meget anderledes, især når det drejer sig om homoseksuelle. Man kan ikke tale om dette her med afrikanere og folk fra muslimske lande. Det er ikke muligt. Det er et tabuemne. Vi for vores vedkommende siger, at vi ikke burde diskriminere, vi ønsker ikke at diskriminere i visse henseender.

Zenit: Men lytter man til, hvad de afrikanske deltagere har at sige?

Kasper: Nej, de fleste af dem, der har disse holdninger, vil ikke tale om dem.

Zenit: Lytter man ikke til dem?

Kasper: Det gør man selvfølgelig i Afrika, hvor det er et tabuemne.

Zenit: Hvad mener De har ændret sig på denne synode med hensyn til den måde, man griber tingene an på?

Kasper: Jeg mener, at der i sidste ende bør være en generel linje, generelle kriterier i Kirken, men problemerne i Afrika kan vi ikke løse. Der bør også gives plads for, at de lokale bispekonferencer kan løse deres problemer, men jeg vil mene, at vi ikke kan løse dem for Afrikas vedkommende. Men de burde i mindre omfang fortælle os, hvad vi skal gøre.

Maria Madise har denne kommentar til Kaspers bemærkninger:

”Kardinal Kasper bør undskylde for sine nedsættende bemærkninger om afrikanske biskopper. Hans bemærkninger er nedladende og diskriminerende og svarer til de bemærkninger, han fremsatte i 2010, hvor han sagde, at »når man lander i Heathrow lufthavn, er man undertiden fristet til at tro, at man er landet i et 3. verdens land.«

Hele interviewet kan læses på:

http://www.zenit.org/en/articles/cardinal-kasper-growing-majority-in-synod-support-divorce-remarriage-proposal