Kardinal Burke: Jorden er ikke vores mor. Vores mor er Jomfru Maria
Kommentarer lukket til Kardinal Burke: Jorden er ikke vores mor. Vores mor er Jomfru Maria 226 06 januar, 2020 Magasin januar 6, 2020 Indlæg af

Kardinal Burke: Jorden er ikke vores mor. Vores mor er Jomfru Maria

I et interview med den katolske ugeavis The Wanderer har kardinal Raymond Burke den 3. januar i år blandt andet udtrykt bekymring for, at der bag udtrykkene ”økologisk omvendelse” og ”synodal omvendelse” skjuler sig en dagsorden, som ikke er i overensstemmelse med katolsk tro.

Interviewerens første spørgsmål lyder således: ”To begreber, som Vatikanet i de seneste måneder ofte er vendt tilbage til (og som også var fremme på Amazonas-synoden) er ”synodal omvendelse” og ”økologisk omvendelse”. Kan De forklare, hvad disse udtryk betyder, og hvad de kommer til at betyde for Kirken?

Burke: ”Jeg må tilstå, at jeg heller ikke er klar over den præcise betydning af disse to udtryk. Jeg har en mistanke om, hvad der ligger bag dem, men de folk, der bruger dem, definerer dem ikke, og det mener jeg i høj grad er betænkeligt. Kirken har ikke brug for  en ”synodal omvendelse”. Den har haft synodale strukturer fra begyndelsen, og kirkeloven [den kanoniske lov]  har altid værnet om respekten for biskoppernes og den hellige Faders fælles afgørelser. Tilsvarende har hyrderne skullet lytte til de troendes berettigede bekymringer, et princip der er indskrevet i den kanoniske lov (1983, § 212).

Jeg er bange for, at der bagved disse udtryk gemmer sig en slags demokratisk eller meget protestantisk kirkeforståelse, hvor møder mellem gejstlige og lægfolk i denne tid (således som det sker i Tyskland med deres såkaldte ”synodale vej”) på en eller anden måde får indflydelse på Kirkens lære uden hensyn til den apostoliske tradition. Det er slet og ret det samme som at forlade vores katolske tro.

Hvad angår ”økologisk omvendelse” ser jeg heri en tilskyndelse til at tilbede Moder Jord. Men i virkelighden er  vores mor ikke jorden, vores mor er den hellige Jomfru Maria i den forstand, at hun fødte vores Frelser. Vi har ikke nogen anden mor og da slet ikke en hedensk afgud som Pachamama, hvilket er meget afslørende for, hvad alt dette drejer sig om.

Hertil kommer, at ”økologisk omvendelse” bliver brugt som et argument for at skabe en verdensregering. Det er en tankegang, som er opstået hos frimurerne og hos fuldstændigt sekulariserede mennesker, som ikke længere anerkender, at verdens styrelse er lagt i Guds hænder… Tanken om en verdensregering er i bund og grund den samme, som gjorde sig gældende hos de mennesker, der byggede Babelstårnet, og som mente, at de havde den samme magt på jorden som Gud til at forene himlen med jorden, hvilket ganske enkelt er umuligt. Hvad vi i virkeligheden har brug for, er en religiøs omvendelse, med andre ord, en oplæring i troen, i at praktisere troen på Gud og i at adlyde den orden, som han ved skabelsen har nedfældet i os.

Efter min opfattelse er de nævnte begreber særdeles udspekulerede, og de bliver brugt til at fremme en  dagsorden, som ikke har noget med vores katolske tro at gøre.  Kirken har altid lært os at respektere naturen. Heraf læren om, at mennesket er forvalter af de gudsskabte ting og derfor skal stå til regnskab for, hvad det har gjort med de ting, det har fået betroet i sin varetægt. Mennesket er skabt i Guds billede og lighed, det vil sige med forstand og fri vilje – netop med henblik på forvalteropgaven på jorden. Det er det, folk skal have at vide, ikke at der findes en såkaldt økologisk omvendelse.”

 KVINDELIGE DIAKONER ELLER PRÆSTER?

Om dette spørgsmål, som også har været til diskussion på Amazonas-synoden, siger kardinal Burke blandt andet: Hvis man sætter sig ind i Kirkens historie, står det klart, at Kirken aldrig har ordineret kvindelige diakoner. Der var kvinder, der hjalp til i forbindelse med visse ritualer, f.eks. dåb af kvinder, men kvinder er aldrig blevet ordineret til at deltage i sådanne ritualer. Ordination af kvinder kan simpelthen ikke lade sig gøre – det savner man i den grad at få præciseret i Amazonas-synodens slutdokument.

HVAD ER EN SYNODE?

Er der en forbindelse, spørger intervieweren, mellem den såkaldt bindende synode, der blev indledt i Tyskland den første søndag i advent, og Amazonas-synoden? Er det korrekt, at udtrykket ”bindende” bliver brugt i forbindelse med den tyske synode?

Burke: Det står klart, at de yderliggående elementer i den tyske kirke havde indflydelse på synodens dagsorden og på de diskussioner, der fandt sted i tiden op til synoden. Et vist antal af dem, som deltog i forberedelsen af synoden, støttede faktisk den radikale tankegang, som i Tyskland i dag ligger bag den såkaldte ”synodale vej”. Men ingen synode er bindende – det er en selvmodsigende betegnelse. En synode er et rådgivende organ i Kirken og har aldrig været andet. Det, der skete i Tyskland, var derfor ikke i orden. De to ord blev klart forbundet med hinanden, og det er er ligeledes velkendt, at Amazonas-synoden  blev understøttet økonomisk af den tyske kirke.

Læs også: Amazonas-synoden – endnu en gyser  

EN GLOBAL UNDERVISNINGSPAGT

I slutningen af interviewet bliver kardinal Burke bedt om at kommentere at pave Frans planer om at afholde et møde i Vatikanet i maj 2020 under overskriften ”At nytænke den globale undervisningsalliance”. Om formålet med dette møde har pave Frans sagt: ”Vi har brug for en global undervisningspagt, som kan lære os verdensomspændende solidaritet og en ny humanisme”. Hvad er den egentlige mening med dette møde, og hvilke konsekvenser vil det kunne få? Det lyder som en event med det formål at propagandere for en verdensregering.

Burke: Det er det også. I forbindelse med udbredelsen af Islam, især i Europa, men også i USA gøres der forsøg på at sløre bevidstheden om Vor Herre Jeu Kristi som universets konge, således som det forkyndes i Bibelen. Her er der tale om et område, hvor de troende i særlig grad bør stå frem og vidne om sandheden. Så vidt jeg ved er der andre initiativer i gang for at gøre Abu Dhabi-dokumentet til fast pensum i skolerne. Det er bekymrende. Det svarer til, hvad der er sket på hele området vedrørende seksualundervisning i de senere generationer.

PLANLAGTE TILFØJELSER TIL DEN KATOLSKE KIRKES KATEKISMUS

Interviewet afsluttes med en kommentar til pavens ønsker om at foretage rettelser i Den Katolske Kirkes Katekismus, såsom at tilføje definitioner på ”økologiske synder” og at erklære besiddelse af kernevåben for syndig, også selv om hensigten med dem kun er at afskrække en eventuel fjende fra at angribe.

Burke: Den Katolske Kirkes Katekismus er ikke det rette sted til at introducere sådanne emner. Den er en samlet redegørelse for hele Kirkens autoritative og konstante lære. Den er ikke et forum for forslag til nye læresætninger. Ved at foretage rettelser i Katekismen giver man folk et indtryk af, at læren har ændret sig, men det er ikke korrekt… Derfor er der ingen nye ”økologiske synder”. De samme Ti Bud, som Gud Herren gav os på Sinaj er stadig i kraft i vor tid. Min væsentligste pointe er her, at ændringer i form af disse nye tilføjelser ikke er en korrekt brug af Den Katolske Kirkes Katekismus.