Kæmp for kærligheden: The Romance of Religion
Kommentarer lukket til Kæmp for kærligheden: The Romance of Religion 794 08 august, 2014 Magasin august 8, 2014 Indlæg af

Kæmp for kærligheden: The Romance of Religion

Af Andreas Riis

I 20 veloplagte kapitler svinger Dwight Longenecker pennen som et slagsværd og skaber et billede af den religiøse livsbane som det ultimative eventyr – og religionen som den mest komplette forståelse af virkeligheden.

Fr. Dwight Longenecker er katolsk præst og forfatter med en forkærlighed for britisk kultur. Han er født amerikaner, men har tilbragt mange år i England, hvor han studerede ved Oxford og var præst i den anglikanske kirke. I 1995 konverterede han sammen med sin familie til Den katolske Kirke. Fr. Longenecker er måske mest kendt for sin blog, Standing on my Head, hvor han i en munter og direkte stil skriver om stort og småt i den kristne verden. Men han har også et forfatterskab inden for den kateketiske genre, hvor han i bøger som Catholicism Pure and Simple og How To Be An Ordinary Hero giver populære introduktioner til kristendommen.

Skulle man lide under den desværre almindelige vrangforestilling, at religion enten er kedelig og livsfornægtende eller uforståelig og absurd, så vil The Romance of Religion være en forfriskende øjenåbner. Bogen er skrevet i en karakteristisk munter stil, og kærligheden til G.K. Chesterton viser sig tydeligt, om end tempoet er et andet: Der bliver kastet med ordspil, allitterationer og pudsige paradokser pakket ind i kække one-liners i en grad, så det til at begynde med virker en smule forceret. Men når man har vænnet sig til det høje niveau af sproglige badutspring, opdager man, at det passer glimrende til bogens pointe – nemlig at det nogle gange er gennem det uhøjtidelige og klovnende, man bedst kan få sagt noget vigtigt om de alvorligste spørgsmål.

Dette kunstgreb lykkes ganske godt, og ved at udfolde begrebet om den ’religiøse romantiker’ kommer bogen igennem en lang række klassiske kritikpunkter mod kristendommen, og formår at levere svarene uden at tale udenom eller tale ned til læseren. ’Romantiker’ skal her forstås på en særlig måde:

”… romantikeren, om man vil, er en som ikke bare kan lide historier; han tror på historier. Han tror ikke på historierne som man tror på en velunderbygget biografi eller historisk redegørelse. Han tror på historierne ligesom vi tror på eventyr, legender, myter og film – ikke nødvendigvis fordi de er faktuelle, men fordi de er sande. ” (s. 10)

Kendte figurer som Don Quixote, Cyrano de Bergerac og Rippitjip fra Narnia bliver på den måde brugt til at forklare teologiske spørgsmål uden at det bliver kunstigt eller kedeligt, for eksempel en pointe om ydmyghed:

Derfor er Rippitjip endnu en fremragende model for den romantiske kriger. Er han mand eller mus? Han er en mus, som er mere modig end de mænd, han rejser sammen med, fordi han ved, at han er en mus. (…) Sagt helt enkelt: Han har intet at tabe. På grund af sin ydmyghed kan han altid indrømme, at han tog fejl – det vidste han allerede. ” (s. 57)

Den hærdede debattør vil måske opleve nogle af bogens argumenter som velkendte, men den belønner alligevel den vedholdende læser med et frisk perspektiv: Spørgsmål der stilles med hjernen, kræver ofte et svar med hjertet, og der er mange gode pointer at hente i sammenhængen mellem kristendommens kærlighedshistorie og den eventyrlige romantik.

For eksempel bliver der kastet lys over, hvad det vil sige at kæmpe for det gode imod det onde, og hvorfor den ædle ridder, der ofrer sig for Skønheden for at bryde forbandelsen – den kristne idealist, der stræber mod den anden verden – har mere realitetssans end dem, der drømmer om at fuldende denne verden, og som altid ender med at ofre andre mennesker for deres ideologier.

Og der bliver svaret grundigt og humoristisk på ’virkelighedsnære’ standpunkter som stoicisme, skepticisme og materialisme, som i spørgsmålet om der findes andet end den fysiske verden:

” [Materialisten] tror jo selv på en vidunderlig, mystisk, usynlig verden, (…) Han fortæller om radiobølger og mikrobølger og røntgenstråler og gamma-stråler, og jeg lærer at alle energiformerne kan ændres til andre, og at de alle inderst inde kan kaldes ’lys’. (…) Mens jeg gladelig accepterer hans herlige fortællinger om usynlige væsner og kræfter, er jeg trist over, at han nedgør min redegørelse for tilsvarende oplevelser.” (s. 48)

Kærlighedshistorien bliver også en indgang til at forklare forholdet mellem fantasi og virkelighed, myter og historiske fakta. Er kristendommen ikke bare endnu et eventyr? Er religiøs tro ikke bare ønsketænkning og opfyldelse af banale behov? Er det ikke barnligt og uansvarligt at sige andet? Svarene på den slags spørgsmål finder Longenecker frem ved at se nærmere på de hedenske gudemyter, den jødiske kultur og gudsbegreb og evangeliernes tilblivelse og udbredelse. Hvor tit hører man ikke, at Bibelen indeholder mange ’gode historier’, som man kan finde ’visdom’ i – med den underforståede præmis, at de selvfølgelig ikke skal tages alvorligt på den måde, som traditionelle kristne gør? Den slags kommunefarvet bibellæsning bliver der sat en stopper for i The Romance of Religion, og poesien, historien og religionen bliver sat i deres rette forhold. Kristendommen præsenteres som det eneste virkelige eventyr – som man bør leve med begge ben på jorden og blikket rettet mod horisonten.

Som en introduktion til det kristne tankesæt, især det katolske, fungerer bogen glimrende – forsigtige og tvivlende kristne vil finde opmuntring til at kæmpe for det Gode, det Sande og det Skønne, og skeptikeren vil hverken møde bortforklaringer eller undskyldninger, men derimod en trukket kårde og en kastet handske.

I en dansk sammenhæng føles den humoristiske og uforfærdede tone som en forfriskende afveksling. På den ene side er der ingen ulden snak om etiske dilemmaer eller lunken medlidenhed med det såkaldt postmoderne menneske, der angiveligt har det så svært. På den anden side er der heller ingen livsfornægtelse eller bagstræberisk moraliseren at spore. I stedet fremstår det kristne liv som det fuldendte – det, som har Virkeligheden som mål, og som alle stræber efter, hvad enten de ved det eller ej.

I samme ånd kunne man nævne frihedskæmpernes motto fra Cristian Richardts sang, og opfordre til at efterleve det i en kristen sammenhæng:

”Kæmp for alt, hvad du har kært,

dø, om så det gælder.

Da er livet ej så svært,

døden ikke heller”.


longenecker

The Romance of Religion er udgivet i Nashville, Tennessee af W Publishing.

Læs mere om Dwight Longenecker