Irland – dagen derpå
Kommentarer lukket til Irland – dagen derpå 231 14 juni, 2018 Nyheder juni 14, 2018 Indlæg af

Irland – dagen derpå

Som bekendt stemte irerne den 25. maj for at fjerne det såkaldte 8th Amendement – det lovtillæg til den irske forfatning, som sikrede det ufødte barns ret til livet. Hermed er vejen så banet for at legalisere fri abort i Irland.

Resultatet af afstemningen – 66,4% for, 33,6% imod – var ventet. At Irland i dag er et overvejende sekulariseret samfund, fik man allerede bekræftet ved folkeafstemningen i 2015 om legalisering af homo-ægteskaber, som blev vedtaget med 62% af stemmerne.

Det mest bemærkelsesværdige i kampagnen op til folkeafstemningen var, at samtlige politiske partier i Irland anbefalede deres vælgere at stemme ja til forslaget om at ophæve forbudet mod abort. Dette på trods af at en række fremtrædende politikere – heriblandt premierminister Leo Varadkar og hans sundhedsminister Simon Harris – er blevet valgt på et program, som blandt andet indeholdt et løfte om at forsvare retten til livet.

Den mest nærliggende forklaring på et så eklatant løftebrud er, at de irske politikere omsider har givet efter for det massive pres fra udlandet, eksempelvis i form af idelige reprimander fra FN og EU med det formål at udstille landet som en paria mellem ”rettroende” nationer i den vestlige verden, som for længst har bøjet sig for det moderne dogme om, at provokeret abort hører til kvinders umistelige rettigheder. Hør blot, hvad Canadas premierminister Justin Trudeau tidligere på ordet fortalte medierne efter et møde med Varadkar: ”Jeg fortalte ham om vores syn på reproduktive rettigheder, at vi betragter sådanne rettigheder som en del af kvinders rettigheder, at de er menneskerettigheder, og jeg bad ham om at se på dem på samme måde, og vi havde en god diskussion.”

George Soros med på sidelinjen

Hertil kommer, at ja-kampagnen øjensynlig ikke savnede midler til at få deres budskab igennem til offentligheden. Den amerikanske millardær George Soros, som i årevis har støttet den internationale abortlobby med betydelige millionbeløb gennem sin organisation Open Society Institute – han er ifølge Forbes Magazine god for omkring 25 mia. dollars – har således rundhåndet støttet ja-kampagnen.

Det ved vi, fordi det i 2016 lykkedes hacker-gruppen DCLeaks at få adgang til Open Society Institute’s strengt fortrolige strategiplan for 2016-2019,  som gruppen herefter lagde ud på internettet. Heraf fremgik det blandt andet, at man først og fremmest ville satse på en indsats i Irland, som var en af abortmodstandens vigtigste bastioner. Konkret skulle det ske ved, at lokale abortgrupper – herunder den irske afdeling af  Amnesty International – skulle tildeles de nødvendige midler til en storstilet kampagne for at få ophævet 8th Amendment. Det blev i strategiplanen udtrykt på denne måde:

”En sejr i Irland, som har en af de mest restriktive abortlove i verden, vil kunne påvirke andre stærkt katolske lande i Europa som f.eks. Polen og levere et ønskeligt bevis på, at forandring er mulig, selv i særdeles konservative områder.”

Det er den plan, som nu er ført ud i livet, men hermed ikke sagt, at resultatet var blevet væsentligt anderledes uden Sorros medvirken. Den sørgelige sandhed er som allerede antydet, at den katolske Kirke i Irland selv bærer en stor del af skylden for, at landet ikke længere kan gå under betegnelsen ”et katolsk land”, således som man endnu kunne i 1983, da 8th Amendment blev vedtaget ved en folkeafstemning med 67% af stemmerne. Hvad der skete i de følgende årtier, kan blandt andet aflæses af kirkebesøget, som i perioden 1972-2011 faldt fra 91% til 30%. At det bliver et meget langt og meget sejt træk at vende denne udvikling, understreges af, at det overvældende flertal af de vælgere, der stemte for at bevare 8th Amendment den 25. maj, var over 65 år, mens næsten 90% af de unge mellem 18-24 år stemte for fri abort.

Men hvordan kunne det komme det så vidt? Her peger de fleste kommentatorer på de mange sager om sex-misbrug, som har undergravet Kirkens autoritet og medvirket til, at mange har vendt den ryggen. Mindre iøjnefaldende, men mindst ligeså skadeligt for Kirken har det været, at man fra begyndelsen af 1970’erne – helt på linje med hvad der skete i Kirken i den vestlige verden som helhed – nedprioriterede katekesen, dvs. trosoplæringen af de nye generationer med det resultat, at nye generationer er vokset op ofte uden noget meningsfuldt forhold til Kirken og den kristne tro.

Er der håb forude?

National Catholic Register betegner i sin leder den 1. juni situationen efter 25. maj som ”kristendommens tilsyneladende sammenbrud i Irland” og konstaterer, at ”1500 års kristen tro ligesom i andre tidligere kristne lande er blevet skyllet bort i en bølge af moderne liberalisme, materialisme og ny-hedenskab.”

Alligevel ser lederen en mulighed for at knække den negative kurve: ”De, som værner om livet i Irland, kan se hen til USA, hvor pro-life bevægelsen gør langsomme, men mærkbare fremskridt i retning af en afvikling af Amerikas eget abortregime – dette til trods for en tilsvarende massiv enøjethed fra mediernes side og trods den omsiggribende sekularisering og materialisme i samfundet som helhed.”

I den forbindelse opfordrer lederen til, at man lytter til ærkebiskop Diarmuid Martin af Dublin, som efter afstemningen sagde: ”Kirken er kaldet til at være for livet – ikke kun i ord og erklæringer og manifester, men i gerninger ved at være en kirke, som afspejler Jesu kærlige omsorg for menneskelivet på et hvilket som helst stadium.”

”Hvor som helst dødens kultur har fået overtaget”, slutter lederen, ”må vi leve i troen, tillidsfulde og glade ligesom den hellige Patrick for 15 århundreder siden. Ifølge en berømt legende så han i et profetisk syn Irland synke ned i et frafald fra kristendommen, så at troens lys slukkedes over hele øen. Men i mørket så han også lysglimt, gløder som igen tændte håbets og troens flamme. Det fortælles, at han i 433 gav de kristne i Irland et eksempel til efterfølgelse ved at tænde påskelyset på The hill of Slane for at trodse den hedenske fest i Beltane. Måtte enhver af os blive som et påskelys i denne nye mørkets tidsalder.”

 

Ruinerne af klosterkirken på The hill of Slane (Foto: Wikimedia commons).