Hvert eneste liv er en gave
Kommentarer lukket til Hvert eneste liv er en gave 611 02 februar, 2015 Nyheder februar 2, 2015 Indlæg af

Hvert eneste liv er en gave

Kardinal O’Malley prædikede ved verdens største Pro Life-event: Marchen for liv i Washington D.C

Hvert år så tæt som muligt på den 22. januar – dagen, hvor den amerikanske højesteret i 1973 i sagen Roe versus Wade traf den skæbnesvangre beslutning om at gøre provokeret abort lovlig i hele USA – afholdes i Washington D.C. en større demonstration, hvor den amerikanske Pro Life-bevægelse sender et klart signal til omverdenen og ikke mindst politikerne om, at modstanden mod abort i USA på ingen måde er på retur. Fra at være en mindre demonstration tilbage i 1973 har marchen således udviklet sig til at blive den største Pro Life-event i verden, hvor op mod en halv million demonstranter vandrer fra The National Mall ad Constitution Avenue til den amerikanske højesterets bygning på Capitol Hill. Tilsvarende demonstrationer afholdes på samme tid i Chicago og San Francisco.

Marchen blev i år indledt under mottoet ”hvert eneste liv er en gave” med en vigilie ledet af kardinal Seán P. O’Malley, som er formand for den komité, der er nedsat af den amerikanske bispekonference til at lede Pro Life-aktiviteter i kirkeligt regi. Han er ligeledes medlem af den rådgivende gruppe på 9 kardinaler, som pave Frans har bedt om at udarbejde forslag til en reform af Vatikanets administration.   

Kardinal O’Malley citerede i sin prædiken pave Frans’ apostolske skrivelse ”Evangeliets glæde” (Evangelii Gaudium) fra 2013, hvor paven konstaterer, at ingen har ret til at forvise religionen til privatsfæren og sætte den uden for indflydelse på, hvad der sker i samfundet, og herefter konkluderer: ”Kirken kan ikke og bør ikke blive stående på sidelinjen i kampen for retfærdighed.”

O'Malley

”I historiens løb,” fortsatte O’Malley, ”har troende mennesker i vores land arbejdet sammen for at overvinde racisme og uretfærdighed. Nu er vi samlet her for at være forsvarsadvokater for de uskyldige ufødte børn og de sårbare ældre og for alle dem, hvis ret til livet er truet. Og det skal nok lykkes for os. Faktisk er det ved at lykkes, men det er en velbevaret hemmelighed.

Her hentydede O’Malley til den kendsgerning, at de sekulære medier i USA så vidt muligt konsekvent fortier eller bagatelliserer demonstrationer som denne for slet ikke at tale om statistiske kendsgerninger om amerikanernes holdning til abort: ”Der er mange myter i omløb, som gør stor skade, især fordi vores politikere ofte tager dem til sig. Først og fremmest vil I kunne høre, at abort er et problem, der kun vedrører kvinder, dernæst, at de fleste amerikanere er pro choice, for fri abort, og for det tredje, at et overvældende flertal af de unge støtter denne holdning.”

At der er tale om myter dokumenterede O’Malley med henvisning til aktuelle statistikker og undersøgelser, der har vist, at

  • flere kvinder end mænd er pro life.
  • 80 pct. af alle kvinder, der får abort, er ugift.
  • unge er den befolkningsgruppe, hvor der er flest modstandere af abort.
  • 58 pct. af alle amerikanere er imod alle eller de fleste aborter.
  • der selv blandt tilhængerne af abort er et flertal for begrænsninger så som forbud mod abort i både 2. og 3. trimester og krav om samtykke fra forældre til mindreårige.

Alt dette, tilføjede O’Malley, ifølge sekulære kilder så som Gallup, Allan Gutmacher Institute, CBS og New York Times. Faktisk erklærede Gallup allerede i 2010, at pro life er den nye ”normal.”

Men det er værd at bemærke, tilføjede kardinalen, ”at selv om alle myterne var sande, ville det ikke ændre det ringeste ved menneskelivets hellighed og vores absolutte pligt til at beskytte og forsvare den største af alle gaver: livet.”

”I den første læsning fra 2. Mosebog [1,15 f] hørte vi om de to jordemødre Shifra og Pua, som modsatte sig Faraos ordre om at slå de nyfødte børn ihjel. De var overbevist om hvert livs hellighed og rede til at udsætte sig for Faraos vrede frem for at dræbe et uskyldigt barn ved fødslen. For nylig sagde den hellige Fader, pave Frans til en gruppe katolske læger i Rom: ”Den hippokratiske ed forpligter jer til altid at tjene livet, men evangeliet kræver mere af jer: at I skal elske livet i alle situationer, hvor det har behov for særlig pleje og omsorg.”

Den hellige Fader, sagde O’Malley, advarer alle, der arbejder i sundhedssektoren mod en ’falsk barmhjertighed’, der vil have os til at tro, at abort er til gavn for kvinder, at aktiv dødshjælp giver mennesker en værdig død, og at det er en videnskabelig landvinding, at man kan producere børn og betragte dette som en rettighed snarere end en gave, som man bør tage imod med taknemmelighed.

Lidt senere refererede han til Matt 19,16-22, hvor den rige unge mand spørger Jesus, hvad han skal gøre for at få evigt liv: ”Når jeg spørger elever, der forbereder sig til firmelse, hvad Jesus svarede den unge mand, får jeg næsten altid det svar, at han sagde, at den unge mand skulle sælge alt, hvad han ejede og give det til de fattige og derefter følge ham. Det er rigtigt svaret, men det er ikke det første, Jesus siger. Jesus siger: Hvis du vil have evigt liv, så hold budene. Og det første bud, Jesus nævner, er: Du må ikke begå drab.”…

”Vi er alle her i dag, fordi vi er overbevist om, at vi for at opnå lykke og adgang til det evige liv helhjertet må tilslutte os dette bud ”du må ikke begå drab” – eller positivt udtrykt: du skal beskytte menneskelivet.

O’Malley gik herefter videre til at tale om det 6. bud, som er det næste, Jesus nævner, og understregede, at overholdelsen af dette bud indebærer, at man afstår fra sex uden for ægteskabet og på den måde også beskytter livet i dets allerførste stadier ved at lade det opstå i en ansvarlighedens og kærlighedens ramme.

Og han konkluderede: ”Den unge mand sagde til sig selv: Jeg holder budene – du må ikke begå drab – jeg er pro life – du må ikke begå ægteskabsbrud – jeg praktiserer seksuel afholdenhed – men skal jeg så også give penge til de fattige? Det er for meget. Den rige unge mand mente, at det var et enten-eller, men Jesus fortæller os, at det er et både-og: Vi følger budene, vi er pro life, og vi hjælper de fattige.” …

”En del af Livets Evangelium handler nødvendigvis om at elske og hjælpe de fattige. At nedbringe antallet af fattige vil også nedbringe antallet af aborter. Fattige og lavtlønnede kvinder tegner sig for over halvdelen af de aborter, der bliver udført hvert år i dette land.”

Kardinal O’Malley afsluttede sin prædiken med disse ord: ” Vi må arbejde utrætteligt på at ændre uretfærdige love, men vi må arbejde endnu hårdere for at ændre folks hjerter, for at opbygge en kærlighedens kultur. Solidaritet og fællesskab er svaret på den individualisme og fremmedgørelse, som fører til abort og eutanasi. Den rige unge mand gik bedrøvet bort, fordi det, Kristus bad ham gøre, var svært. De udfordringer, vi står over for, er store, og modløsheden er vores værste fjende. Men I skal vide, at vi er omfattet af Jesu kærlighed, som vil give os kræfter i kampen og forene os. Intet offer er for stort, vi må ikke tænke på omkostningerne, men fortsætte kampen i bevidstheden om, at det skal lykkes for os.”