Familiesynoden: Fronterne blev trukket op allerede på synodens første dag
Kommentarer lukket til Familiesynoden: Fronterne blev trukket op allerede på synodens første dag 510 06 oktober, 2015 Nyheder oktober 6, 2015 Indlæg af

Familiesynoden: Fronterne blev trukket op allerede på synodens første dag

I sin åbningstale mandag morgen sendte generalsekretæren, den ungarske kardinal Péter Erdö, et klart signal til synodefædrene om, at de kommende ugers drøftelser ikke bør domineres af kontroversielle spørgsmål som gengiftes adgang til sakramenterne og en opblødning af Kirkens holdning til homoseksuelle forhold. Erdö, som i 2014 følte sig snigløbet af den såkaldt progressive fløj i redaktionsgruppen, var tydeligt besluttet på at gardere sig mod gentagelser.

Læs også: Udsigt til en stormfuld synode (afsnittet ”manipulation”)

Han understregede således, at fraskilte og gengiftes udelukkelse fra sakramenterne ikke er et vilkårligt forbud, men tværtimod uløseligt forbundet med den sakramentale forståelse af ægteskabet som et livslangt fællesskab. I den forbindelse, sagde han, skal barmhjertighed ikke blot forstås som et tilbud om tilgivelse, men også som et krav om omvendelse.

”Forbudet er,” fortsatte han, ”ikke en straf for, at det oprindelige ægteskab led skibbrud, men en følge af den objektive kendsgerning, at samlivet i et nyt forhold er en synd, så længe Kirken betragter det første ægteskab som gyldigt.”

Kardinal Erdö kommenterede også det ofte fremførte argument for at slække på forbudet, hvor man påberåber sig den såkaldte ”gradualitetens lov.” Her forestiller man sig, at en person, som befinder sig i en – set med Kirkens øjne – problematisk livssituation, kan være på vej til at nå til en erkendelse af det moralsk forkastelige i sin situation og derfor bør opmuntres og ikke udelukkes fra det sakramentale fællesskab. Men, sagde han: ”Der eksisterer ikke nogen mellemting mellem godt og ondt, sandt eller falsk.”[1]

Til spørgsmålet om, hvorvidt Kirken skal indtage en mere imødekommende holdning til homoseksuelle parforhold, sagde han, idet han citerede en udtalelse fra Troslærekongregationen fra 2003[2]: ”Der er intet grundlag for i mindste måde at sidestille homoseksuelle forhold med Guds plan for ægteskab og familie.”

Og endelig benyttede kardinalen lejligheden til også at minde forsamlingen om Kirkens modstand mod kunstig prævention, som den kom til udtryk i pave Paul 6.’s rundskrivelse Humanae vitae – og mod både abort og aktiv dødshjælp. Han sluttede med en opfordring til ufortrødent at forsvare Kirkens lære på disse områder. ”Hvis vi taler åbent og ærligt til andre om, hvad vi tror på, behøver vi ikke være bange for ikke at blive forstået, for også vi er børn af vor tid,” sagde han. ”Selv om alle ikke er enige med os, så vil det, vi forkynder, udgøre et klart budskab.”

Den amerikanske kommentator John Allen har denne bemærkning til åbningstalen: ”Et synes at stå fast efter mandagens åbningsceremoni: Hvis Erdös oplæg kan ses som et fingerpeg om, hvad der er i vente, så har den lejr, der går ind for at opretholde den traditionelle lære, ikke i sinde blot denne gang at indtage en defensiv holdning. I stedet valgte Erdö selv at sætte et første stød ind. Nu er der så kun tilbage at se, hvorvidt Frans’ opfordring til at vise ”apostolisk mod”[3] vil blive omsat til en tilsvarende stridsånd hos andre deltagere i synoden i løbet af de næste tre uger.”

[1] Jfr. Johannes Paul 2., som i sin apostoliske skrivelse Familiaris consortio (Familiens fællesskab) §34 skriver: Derfor kan den såkaldte ”gradualitetens lov” eller ”loven om den trinvise vej” ikke sættes lig med ”lovens gradualitet”, som om der fandtes forskellige grader af eller former for bud i den guddommelige lov, forskellig fra menneske til menneske og fra situation til situation. 

[2] http://www.vatican.va/roman_curia/congregations/cfaith/documents/rc_con_cfaith_doc_20030731_homosexual-unions_en.html

[3] I sin åbningstale til synodefædrene understregede paven behovet for ”apostolisk mod, ydmyghed og tillidsfuld evangelisk bøn.” ”Hvis ikke vi  lytter til Gud, vil alle vore ord kun blive ”ord”, som ikke tilfredsstiller vores behov, og som er overflødige. Hvis ikke vi lader os lede af Helligånden, bliver alt, hvad vi beslutter, kun udenværker, som i stedet for at prise evangeliet, skygger for det og skjuler det.”