Efter New Yorks nye abortlov: Knivdrab på ufødt barn udløser ikke straf
Kommentarer lukket til Efter New Yorks nye abortlov: Knivdrab på ufødt barn udløser ikke straf 206 12 februar, 2019 Nyheder februar 12, 2019 Indlæg af

Efter New Yorks nye abortlov: Knivdrab på ufødt barn udløser ikke straf

Efter vedtagelsen af den nye abortlov, som blev fejret i New York med et lysshow, skete der et bestialt mord, hvor en gravid kvinde blev dolket ihjel af sin kæreste, Anthony Hobson, angiveligt fordi han var utilfreds med at skulle være far. Hobson overfaldt kvinden, slæbte hende ned ad en trappe og dolkede hende – først i halsen og dernæst i brystet og i underlivet og dræbte dermed både mor og barn.

Umiddelbart blev han i retten anklaget for begge drab, men anklagen for at have dræbt det ufødte barn blev senere droppet. Det skete med henvisning til guvernør Andrew Cuomos nye abortlov, som ikke giver hjemmel for at straffe drab på ufødte børn.

Som vi tidligere har nævnt, stemmer New Yorks nye abortlov på dette område helt overens med dansk lovgivning. Det kan man læse om i Sine Sunesens juridiske redegørelse ”Fostre og børn, retlig beskyttelse (Det Etiske Råd 1990), hvor hun konstaterer, ”at kvinden under svangerskabet kan opføre sig som hun vil.” Det indebærer, at hun kan skade sit barn uden at blive retsforfulgt, men det indebærer også, at andre (f.eks. en voldelig partner) kan påføre barnet legemsbeskadigelse eller dræbe det under graviditeten, uden at det får konsekvenser for voldsmanden. Han vil kun kunne blive tiltalt for vold mod moderen.

Hvorfor? Fordi barnet ifølge loven ikke er et retssubjekt – dvs. det eksisterer ikke i forhold til straffeloven. Derfor har det i praksis ingen retsbeskyttelse under hele graviditeten

P.S. Den gode nyhed er, at guvernør Andrew Cuomos popularitet umiddelbart efter denne tragedie dykkede fra 51 pct. til 43 pct. Måske det kan give ham anledning til eftertanke.