Det kristne menneskesyn og menneskerettighederne
Kommentarer lukket til Det kristne menneskesyn og menneskerettighederne 802 28 november, 2014 Menneskerettigheder, Paven i EU november 28, 2014 Indlæg af

Det kristne menneskesyn og menneskerettighederne

I sin tale i Europaparlamentet definerer pave Frans mennesket som en person, der er karakteriseret ved en ”transcendent værdighed.”

”Værdighed,” siger han, ”var et helt centralt begreb i forbindelse med genopbygningen af Europa efter 2. Verdenskrig. Efterkrigstiden var præget af ønsket om at beskytte menneskets værdighed i modsætning til de mangfoldige tilfælde af vold og diskrimination, som vi har været vidne til i historiens løb, også i Europa.”

Respekten for menneskerettighederne (her tænker paven på FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) såvel som på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)) bygger imidlertid ikke kun på historiske begivenheder, men, siger paven, udspringer af en fælleseuropæisk kulturarv, der øser af græske, romerske, keltiske, germanske og slaviske kilder – og af kristendommen, som tilsammen skabte begrebet ”den menneskelige person.”

”At værne om den menneskelige persons værdighed betyder således, at man anerkender, at han eller hun er i besiddelse af umistelige rettigheder, som ingen har ret til at ophæve efter eget forgodtbefindende endsige af hensyn til økonomiske interesser.”

”Samtidig,” tilføjer paven, ”bør man vare sig for de fejltagelser og misbrug, der kan opstå som følge af en misforståelse af menneskerettighedsbegrebet. I dag er der en tendens til at rejse krav om, at stadigt flere individuelle – jeg er fristet til at sige individualistiske – rettigheder skal kaldes for menneskerettigheder. Bag denne tankegang ligger forestillingen om den menneskelige person som en størrelse frigjort fra enhver social og medmenneskelig sammenhæng, som om personen var en slags monade*, som i stadigt mindre omfang interesserer sig for andre monader i sine omgivelser.”

Sideløbende hermed, tilføjer paven, er man tilbøjelig til at ophæve sammenhængen mellem begreberne pligt og rettighed og dermed også forståelsen for, at den enkelte indgår i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor rettigheder og pligter skal ses i relation til andres tilsvarende rettigheder og pligter såvel som til det fælles gode: ”Med mindre den enkeltes rettigheder bringes til at harmonere med det fælles gode, ender det med, at disse bliver betragtet som ubegrænsede og følgelig bliver en kilde til konflikter og vold.”

Pavens advarsel mod en individualistisk forståelse af menneskerettighedsbegrebet kan f.eks. ses i sammenhæng med de vedholdende forsøg på at få provokeret abort anerkendt som en menneskeret – på initiativ af FN-organisationer så som UNFPA, UNICEF og WHO, af den internationale abortlobby og sidst, men ikke mindst, af FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder i Genève.

*monade: udtrykket bruges af den tyske filosof Leibniz (1646-1716) om en simpel ikke-materiel enhed uden evne til at påvirke eller lade sig påvirke af andre monader.

 

Læs også: FN’s komité for børns rettigheder og Vatikanet i skarp konfrontation