I den hellige Paulus’ fodspor
Kommentarer lukket til I den hellige Paulus’ fodspor 819 15 november, 2014 Magasin november 15, 2014 Indlæg af

I den hellige Paulus’ fodspor

conleyAf biskop James Conley, Lincoln, Nebraska

Kirkefaderen, den kristne skribent og teolog Tertullian, spurgte engang Kirken: Hvad har Athen at gøre med Jerusalem?

Spørgsmålet stillede han i en tid, hvor kristendommen bredte sig fra Israel ind i den græsktalende verden, og hvor græske intellektuelle søgte at få en dybere indsigt i det kristne mysterium. Tertullians spørgsmål drejede sig om, hvorvidt den hedenske græske kultur – filosofi, poesi, kunst, historie og litteratur – havde nogen som helst værdi for disse første missionærer i deres forkyndelse af det kristne evangelium.

For 14 dage siden stillede jeg mig selv det samme spørgsmål på vej i et fly til Athen, hvor jeg skulle påbegynde en åndelig pilgrimsrejse ”i den hellige Paulus’ fodspor” i Grækenland og Tyrkiet. Jeg var sammen med en gruppe pilgrimme for at fejre 15-året for etableringen af Spirit Catholic Radio: otte præster fra Lincoln og Omaha, tre diakoner og 140 katolske lægfolk hovedsageligt fra Nebraska. Som rejseledere havde vi Steve og Janet Ray, erfarne arrangører af pilgrimsrejser, og Jim og Karol Carroll fra Spirit Catholic Radio. Det var en glæde og en nåde for mig at vandre som pilgrim i den store hedningeapostel Paulus’ fodspor sammen med andre disciple af Jesus Kristus fra vores stat.

Fra vores krydstogtskib, der bragte os omkring på det Græske Øhav, besøgte vi og fejrede den hellige messe i Thessaloniki, Filippi, Istanbul, Pergamon, Efesos, Patmos, Athen og Korinth. Steve Ray – konvertit, forfatter og filmproducent – fortalte os om disse hellige steder, vi hørte inspirerende prædikener af hellige præster, og vi bad sammen for alle de særlige anliggender, vi havde med os hjemmefra.

Undervejs på rejsen spurgte jeg hele tiden mig selv: Hvad har Athen at gøre med Jerusalem? Det var i Athen, jeg fandt svaret: Athen har alt muligt med Jerusalem at gøre. Evangeliet kan kun fuldt ud forstås i sammenhæng med en given kultur. For at vi som katolikker i den vestlige verden skal kunne forstå kristendommen, er vi nødt til i store træk at forstå den vestlige kulturs historie.

Da Paulus ankom til Athen, forkyndte han evangeliet på det berømte Areopagos, et samlingssted neden for Parthenon. Han var i stand til at tale til grækerne på deres eget sprog. Han var i stand til at citere græske digtere og filosoffer. Han fik på den måde grækerne i tale, fordi han var uddannet i Tarsus, som havde afløst  Athen som center for lærdom og dannelse i Lilleasien.

Paulus blev jaget ud af Athen efter sit første besøg i byen. Men det lykkedes ham at plante en kim til omvendelse i atheniensernes hjerter og sind – hos netop dem, som i åndelig og kulturel forstand var toneangivende i den antikke verden. Han skulle senere vende tilbage for at dyrke den sæd, han havde lagt i jorden.

Paulus gjorde brug af sine sprogkundskaber og af sit kendskab til grækernes kultur og levevis for at kunne formidle buskabet fra Jesus Kristus på en måde, som appellerede til dem og virkede overbevisende på dem. Det hindrede imidlertid ikke, at han måtte gå meget ondt igennem på sine missionsrejser i den græske verden. Grækerne var højt uddannede og indflydelsesrige, men de var samtidig i udpræget grad hedenske.

De tilbad falske guder, de var nydelsessyge og dekadente, og de var forblændet af den tids fremskridt og teknologi og af det sidste nye modelune.

Paulus prædikede for en verden, som ikke var særlig forskellig fra vores verden i dag. Men han lod sig ikke kue af den kulturelle elite og de sekulære trendsættere. Han mødte dem på deres egen boldbane og opfordrede dem til at anskue verden på en helt ny måde. Ved at gå i denne store apostels fodspor erfarede vi på ny, at det at være kristen – uanset hvilken tidsalder, man lever i – er ensbetydende med at lide for sandheden, ikke at give efter for sine tilbøjeligheder, at turde gå mod strømmen og være villig til at lægge sit liv i hænderne på Jesus Kristus og hans Kirke.

Fordi Paulus prædikede i Athen, inddrog han græsk filosofi, litteratur og kultur i evangeliets tjeneste. Han nøjedes ikke med at bruge den græske kultur, han hjalp den til at blive forløst i Jesus Kristus. På grund af den hellige Paulus’ mod finder Kirkens teologi i dag inspiration i de antikke græske filosoffers tanker. Der er faktisk dem, der mener, at Platon og Aristoteles og Homer – styret af Forsynet – beredte den græske verden til at tage imod Jesus Kristus.

Ligesom Paulus kan vi forløse vores kultur. Ligesom Paulus kan vi inddrage den i evangeliets tjeneste. Men vi må være villige til at lide for troen.

Højdepunktet på vores pilgrimsrejse var mødet med en gruppe kaldæiske katolikker i Tyrkiet, som var levende eksempler på denne sandhed. Det var familier, der var fordrevet fra Mosul i Irak. De boede i nærheden af Den Uplettede Undfangelses Kirke i Istanbul, på Vatikanet ambassade i Tyrkiet.

Det var kvinder, mænd og børn sammen med deres sognepræst, som var blevet ordineret for fem måneder siden. Alle havde de måttet flygtet fra deres hjem, deres sogn, deres naboer og deres by for at bringe sig i sikkerhed for den ekstremt voldelige islamiske fundamentalistgruppe ISIS. Det var nok det stærkeste øjeblik på pilgrimsrejsen, et øjeblik, hvor vi fik et kort indblik i, hvad det i virkeligheden vil sige at lide for sin tro. Vi så forfølgelsens sande ansigt, og vi hørte troen i deres stemmer, da de sang liturgien under gudstjenesten. Det blev mit privilegium at henvende ordet til disse heroiske kristne. Jeg forsikrede dem om vores forbøn, hjælp og solidaritet og lyste til sidst min apostolske velsignelse over dem.

Hvad har Athen at gøre med Jerusalem? Blot dette, at da Athen var blevet evangeliseret, var grunden lagt til omvendelsen af Romerriget og hele den vestlige verden.

Denne artikel bringes med tilladelse fra biskop James Conley.

Tidligere artikler af biskop Conley: Kærlighedens sprog