Amnesty International har føjet endnu en mærkesag til sit arbejdsprogram: legalisering af prostitution
Kommentarer lukket til Amnesty International har føjet endnu en mærkesag til sit arbejdsprogram: legalisering af prostitution 4310 19 august, 2015 Nyheder august 19, 2015 Indlæg af

Amnesty International har føjet endnu en mærkesag til sit arbejdsprogram: legalisering af prostitution

I april 2007 ændrede Amnesty International sin hidtil neutrale holdning til provokeret abort og har siden gjort fælles sag med den internationale abortlobby. Det vender vi tilbage til.

For få dage siden, den 11. august, har Amnesty International (AI) vedtaget, at organisationen fremtidigt skal arbejde på verdensplan for at ”afkriminalisere enhver form for ”sex-arbejde”. Forud for denne vedtagelse har der både inden for og uden for organisationen været en livlig debat, som i allerhøjeste grad har delt vandene. På den ene side har AI’s ledelse haft opbakning fra FN-organer som WHO og UN Women og fra toneangivende medier som nyhedsmagasinet The Economist og lægetidsskriftet The Lancet. På den anden side har der lydt voldsom kritik fra en broget skare bl.a. bestående af grupper af tidligere prostituerede, som advarer mod at legalisere købesex, af over 600 kvindegrupper fra hele verden, som er medunderskrivere på et åbent brev fra ”Den internationale koalition mod handel med kvinder” CATW (som er rasende over AI’s initiativ) + af diverse menneskerettighedsgrupper, læger samt en stribe Hollywood-stjerner heriblandt Meryl Streep, Anne Hathaway, Emily Blunt og Kate Winslet.

AI’s generalsekretær Salil Shetty har forsvaret ledelsens beslutning ved bl.a. at hævde, at den er motiveret af ønsket om at beskytte ”sex-arbejdernes” menneskerettigheder. Eller som AI’s Europa-direktør Gauri van Gulick udtrykker det: ”Prostitution er ikke en menneskeret, men sex-arbejderne har menneskerettigheder.”

Kritikerne hævder derimod, at det er mere end tvivlsomt, om en legalisering af prostitution vil gavne andre end kunderne, alfonserne og menneskehandlerne. De henviser bl.a. til erfaringerne fra Holland, hvor man i stedet for at forbyde prostitution har satset på at skaffe sig overblik over og kontrol med markedet for købesex for på den måde at sikre sex-arbejderne ordnede og trygge forhold. At det ikke har været en ubetinget succes, fremgik i 2011 af en BBC-dokumentar, som påviste, at ¾ af Amsterdams sex-arbejdere var udlændinge, som ikke var registreret hos myndighederne – enten for at undgå at skulle betale skat, eller fordi deres alfonser ønskede at dække over, at de var ulovligt importerede sex-slaver.

AI’s ledelse indrømmer da også, at sex-arbejde er et risikabelt erhverv, hvor kvinderne hyppigt udsættes for diverse sygdomme, voldelige overgreb – og drab. Kritikerne – bl.a. CATW – gør yderligere opmærksom på de langsigtede psykiske skader, som et liv i prostitution kan være årsag til.

human-trafficking2

Kvindens værdighed som menneske

De færreste har imidlertid peget på det dybereliggende problem ved al prostitution: at det modsat af, hvad AI synes at mene, altid repræsenterer et overgreb mod den enkelte kvindes værdighed som menneske – uanset om hun selv erkender det eller ej. Den, som lejer sin krop ud for penge, reducerer sig selv til et sex-objekt, et stykke sex-legetøj, en ting, som man efterfølgende kan kassere. Det er rent ud sagt forbløffende, at en organisation, der efter eget udsagn ser det som sin primære opgave at forsvare menneskerettighederne, kan stille sig bag en opfordring til at legalisere et ”erhverv”, som i den grad degraderer og tingsliggør sine udøvere.

AI’s identitet

AI blev grundlagt i 1961 af den jødiskfødte sagfører Peter Beneson (1921-2005). Han konverterede til den katolske Kirke i 1958, og man behøver således ikke være i tvivl om, hvordan han ville have stillet sig til et initiativ som dette – for slet ikke at tale om AI’s aktive støtte til den internationale abortlobby – senest i form af kampagnen ”My Body My Rights”, som bl.a. har budt på et voldsomt og usagligt angreb på Irlands abortlovgivning. Et andet angrebsmål har været El Salvador, som i 1998 genindførte en mere restriktiv abortlovgivning, og som i den anledning blev beskyldt af IA for at ”øve vold mod kvinder og piger”. Faktum er, at mødredødeligheden  i El Salvador faldt til det halve efter lovens indførelse.

Da AI i 2007 åbenlyst begyndte at advokere for abort, betegnede kardinal Renato Martino – den daværende leder af den pavelige kommission Justitia et Pax (Retfærdighed og fred), som bl.a. beskæftiger sig med menneskerettigheder – AI’s nye kurs som et forræderi mod organisationens identitet og opfordrede katolikker verden over til ikke længere at støtte AI. Den opfordring er der i lyset af den seneste udvikling al mulig grund til at gentage.