Amnesty International bekender kulør
Kommentarer lukket til Amnesty International bekender kulør 102 05 oktober, 2020 Nyheder oktober 5, 2020 Indlæg af

Amnesty International bekender kulør

I april 2007 ændrede Amnesty International (AL) sin neutrale holdning  til provokeret abort og gjorde derefter i pricippet fælles sag med den internationale abortlobby. Den 11. august 2015 vedtog AL, at organisationen fremtidigt skulle arbejde på verdensplan for at ”afkriminalisere enhver form for sex-arbejde”, og den 28. september i år offentliggjorde AL så sine seneste opdaterede retningslinjer vedrørende abort.

De kan læses her på engelsk: https://www.amnesty.org/download/Documents/POL3028462020ENGLISH.pdf

Teksten fylder i alt 7 sider. Her skal blot nævnes de mest kontroversielle punkter, hvor AL erklærer:

  • at alle gravide kvinder har ret til abort,
  • at alle beslutninger vedrørende graviditet og abort er indeholdt i menneskerettighederne,
  • at alle former for lovgivning og forholdsregler, der kriminaliserer abort, bør afskaffes,
  • at den beskyttelse, menneskerettighederne yder, først begynder ved fødslen i overensstemmelse med international ret.

Hertil kommer, at AL’s FAQ-side (svar på de mest almindelige spørgsmål) påstår, at international ret ikke anerkender sundhedspersonalets ret til at nægte patienter sundhedsydelser med henvisning til, at det strider mod deres samvittighed eller religiøse overbevisning.

Kort sagt de samme gamle travere, som vi har hørt på de sidste snart 50 år. Hertil er der nu som før blot dette at sige:

  • at der ikke eksisterer nogen international ret til abort. Det ville kræve tilslutning fra et flertal i FN’s generalforsamling, og det er aldrig sket.
  • at FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder (1948) ikke specifikt tager stilling til, hvornår livet begynder. I artikel 3 står der, at ”enhver har ret til liv” og i artikel 6, at ”ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt”.

Spørgsmålet er så, hvornår vi bliver til mennesker. Det findes der ikke et internationalt anerkendt juridisk svar på, men der findes et biologisk svar, som enhver kan slå op i en lærebog om embryologi, f.eks. ”Langmans embryologi”, der dækker pensum i faget embryologi på medicinstudiet ved alle tre universiteter i Danmark. Her står der:

”Individets udvikling begynder ved befrugtningen, hvor den mandlige gamet (kønscelle), spermatozoen (sædcellen), og den kvindelige, oocytten (ægcellen) forenes i anlægget til en ny organisme, zygoten.”

Altså: I befrugtningsøjeblikket – dvs. i det øjeblik sædcellen fra manden forenes med ægcellen fra kvinden – fastlægges de arvelige egenskaber, det vil sige 23 kromosomer fra manden og 23 kromosomer fra kvinden, og fra dette øjeblik føjes der intet nyt til. For at udvikle sig fra en encellet organisme til et barn behøver det nye menneske herefter kun ilt og næring.

Derfor er befrugtningsøjeblikket det eneste videnskabelige kriterium for, hvornår vi bliver til – til forskel fra abortlobbyens frit i luften svævende påstand om, at vi først ved fødslen er blevet til mennesker, der har krav på samfundets beskyttelse. Det er en påstand, som ene og alene har til formål at legitimere aborter på et hvilken som helst stadium af graviditeten.

Til gengæld er det korrekt, at der i international ret ikke er enighed om, at sundhedspersonale har ret til at nægte at medvirke til abort med den begrundelse, at det strider imod deres samvittighed og/eller deres religiøse overbevisning. Men lige så ukorrekt er det at påstå, at der er personale, der afskærer patienter fra at modtage sundhedsydelser. Abortindgreb har intet at gøre med sundhedsydelser, med mindre man anser graviditet for at være en sygdom og dermed barnet for noget nær en farlig svulst, der bør bortopereres snarest muligt.

AL blev grundlagt i 1961 af den jødiskfødte sagfører Peter Beneson (1921-2005), som i 1958 konverterede til den katolske tro. I betragtning af den udvikling, AL har været igennem siden hans død, er det ikke for meget sagt, at organisationen ikke just er blevet videreført i stifterens ånd.

Spørger man, hvordan det kunne gå til, at en hæderkronet organisation, der er sat i verden for at forsvare menneskerettighederne, nu har solgt sin sjæl til abortlobbyen, er svaret formentlig at finde i det forhold, at man hermed har sikret sig en andel i de pengestrømme, der til stadighed kommer fra regeringer i den vestlige verden og fra amerikanske milliardærer som Warren Buffett, George Soros og Bill Gates, som fortsat lider af den tvangstanke, at verden er overbefolket og går sin undergang i møde, såfremt der ikke bliver grebet ind i form af befolkningskontrol.